Project Engineer R&D

Jobbet

Med reference til Kverneland Groups R&D Director Forage får du ansvaret for at udvikle nye produkter inden for landbrugsmaskiner til græsbearbejdning.

Dit ansvar spænder bredt og du vil stå for at sikre, at maskiner lever op til indgået kontrakt med fokus på rettidig afvikling og overholdelse af estimerede ressourcer og

økonomi. Du arbejder således med projektstyring fra udvikling til færdigt produkt.

Dine primære ansvarsområder:

  • Design af nye produkter i form af beregning, konstruktion af funktionsmodeller, prototyper og test i laboratorium og mark.
  • Teknisk produktansvar og tovholder i forbindelse med nyudvikling af maskiner.
  • Implementering af færdigt produkt i produktionen.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som maskiningeniør, civilingeniør, diplomingeniør eller lign.

Du behersker dansk og i engelsk i skrift og tale.

Fra en lignende stilling, har du erfaring med beregning og maskinkonstruktion i en maskinproducerende virksomhed.

Du har erfaring med 3D CAD-tegneprogram – gerne Siemens NX.

Som person er du selvstændig og kreativ. Du er løsningsorienteret og kan lide udfordringer.

Du tilbydes

Du tilbydes et selvstændigt og spændende job, hvor du har mulighed for faglig og personlig udvikling i et internationalt arbejdsmiljø, hvor både produktionen og ”know-how” er i huset.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller Anne Thomsen via ana@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Virksomheden

Kverneland Group er en del af Kubota Corporation. Kverneland Group førende international virksomhed, der udvikler, producerer og distribuerer landbrugsmaskiner og digitale tjenester.

Kverneland Group Kerteminde er en del af Harvesting Systems Division i Kverneland Group, som ud over fabrikken i Kerteminde, også består af 2 fabrikker i Italien. I Harvesting Division udvikles og produceres landbrugsmaskiner til græsbearbejdning.

I Kverneland Group Kerteminde er der ca. 550 medarbejdere, der hver især brænder for at bidrage til helheden. Der er både ingeniører, teknikere, faglærte og ufaglærte plus det imellem. Fælles for alle er, at de er specialister inden for hvert deres område. Dagligdagen er præget af høj faglighed, stor ansvarlighed og med fokus på kvalitet. Der arbejdes i et positivt og uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og team-ånd prioriteres højt.

Selvom Kverneland Group Kerteminde er ejet af japanske Kubota Corporation, er ledelsen i Kverneland Group Kerteminde danskere. Kverneland Group Kerteminde er i gang med at indføre japansk produktionskultur og omskoling vha. LEAN-værktøjskassen. På samme matrikel findes både udviklingsafdeling, R&D Factory med eget testcenter, samt en produktion som bl.a. består af hærderi, maskinafdeling, svejseafdeling, mal og montage. Hvilket giver mulighed for at følge et produkt helt fra udvikling, testning, 0-produktion til fuld produktion.

Kverneland Group Kertemindes strategi for de næste år er, at blive en bedre samarbejdspartner for kunderne. Dette skal gøres ved at levere god kvalitet, levere til rette tid og være nemme at samarbejde med. Virksomheden arbejder med at lave løbende forbedringer samt ved dagligt at forbedre kundeservicen gennem mottoet ”Beat Yesterday”.

Organisationen

Project Engineer referer til Kverneland Groups R&D Director Forage og vil indgå i afdelingens R&D-team, som består af ni R&D-ingeniører og seks Technical Assistants.

Opslagsdato

01.06.2024

Yderligere information
Adr
Tårupstrandvej 25, 5300 Kerteminde
Match kriterier
Region
  • Fyn
Branche
  • Industri / Produktion
Uddannelse
  • Bachelor
Jobtype
  • Projektleder
  • Specialist
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Bila A/S
Placering
Eltronic A/S
Placering
Colosseum Tandlægerne
Placering Slagelse
DHI A/S - Institut for Vand og Miljø
Placering
Eltronic A/S
Placering
Landis + Gyr A/S
Placering
Poul Johansen Maskiner A/S
Placering