Area Sales Manager

Jobbet

Til at understøtte Sealing Systems forsat stigende vækst, søges nu en Area Sales Manager. Med reference til virksomhedens salgsdirektør vil du få ansvaret for at sikre vedligeholdelse samt udvikling af eksisterende kunderelationer primært inden for Pharma industrien, med henblik på at øge salget af virksomhedens løsninger. Distriktet vil primært være Danmark, Skandinavien og dele af Europa.

Dine primære ansvarsområder:

  • At øge salget af projekter og maskinudstyr til førende Pharma virksomheder samt i mindre grad til nonfoodindustrien, ved at vedligeholde og udbygge eksisterende kunderelationer.
  • Holde sig proaktiv og ajour med hensyn til viden om markedet.
  • Budgetansvarlig for salg i eget distrikt.

I jobbet forventes et antal rejsedage på ca. 30 dage årligt.

Din profil

Da du selvstændigt får ansvar for at vedligeholde og udbygge eksisterende kunderelationer, er det væsentligt, at du har erfaring med og trives med, tekniks løsningssalg.

Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med teknisk projektsalg gerne inden for Pharma industrien.

Udover dansk behersker du engelsk i skrift og tale. Tysk vil være en fordel.

Kendskab til AutoCad LT vil være en fordel. Du er systemstærk og har erfaring med CRM – gerne Dynamics 365.

Som person er du serviceminded og god til at strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver. Du er selvkørende og trives i en selvstændig hverdag. Du er primært kommerciel, men med en god teknisk forståelse.

Du tilbydes

Du tilbydes et selvstændigt job, hvor du er medvirkende til at designe fremtidens automationsløsninger i markedets absolut bedste udstyr. Herudover tilbydes du en dynamisk hverdag i en organisation med en flad struktur, hvor der er en uformel og humoristisk omgangstone.

Du vil få en arbejdsplads med frihed under ansvar og opleve en åben organisationen, hvor din mening tæller.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Virksomheden

Baggrund og fakta

Sealing System er en af Skandinaviens førende leverandører af komplette pakke- og palleteringsanlæg. Blandt virksomhedens kunder findes flere af Danmark og Skandinaviens største virksomheder. Sealing System er stærkt repræsenteret inden for Pharma og fødevareindustrien, men også inden for andre brancher, som ønsker at skabe forbedringer via automatisering.

Sealing System tilbyder løsninger fra stand-alone pakkemaskiner til komplette automatiske fylde-, pakke- og palleteringsanlæg, hvor der bliver taget hånd om hele projektet fra layout og projektledelse til den færdige løsning. Virksomheden har en stor egenproduktion af interne transportsystemer samt pakke- og palleteringsmaskiner.

Virksomheden har egen serviceafdeling i Norge og har netop i 2020 etableret egen salgs- og serviceafdeling i Belgien med fokus på Okura-robotter.

Virksomheden er salgs- og serviceansvarlig for flere af de kendte mærker inden for pakkemaskiner: Meurer, CPS, Lantech og Ishida. Virksomheden konstruerer og producerer endvidere robotløsninger til ”End-of-line” systemer med speciale i palleteringssystemer. Robotterne bliver leveret af Okura, KUKA, ABB, FANUC og AUBO, hvor Sealing System skræddersyr og specialproducerer robotværktøjer og systemintegrerer robotterne i de komplette pakkelinjer.

Sealing System har modtaget Børsens Gazelle-pris i 2003, 2016 og 2017.

Organisationen

Jobbet refererer til virksomhedens salgsdirektør og indgår i et salgsteam som pt. består af 12 medarbejdere.

I alt har Sealing System ca. 150 dygtige og engagerede medarbejdere, som har stor viden og erfaring inden for system- og maskinløsninger.

Opslagsdato

28.03.2023

Publish end date

14.08.2023

Yderligere information
Adr
Hedemarken 1, 7200 Grindsted
Match kriterier
Region
  • Sydjylland
Branche
  • Øvrige
  • Industri / Produktion
Uddannelse
  • Erhvervsfaglig uddannelse
  • Bachelor
Jobtype
  • Specialist