Automationsingeniør/PLC-programmør - Teamleder

Jobbet

Som et led i at understøtte de strategiske vækstplaner søger vi en Teamleader til at opbygge PLC-ressourcer og specialistviden inden for forretningsområdet Pharma.

Som hovedansvarlig og tovholder på PLC-teamet Pharma bliver det din rolle løfte virksomhedens Sealing-System standard til en Pharma standard.

Du bliver en aktiv del af det tværfaglige samarbejde hvor du bidrager til sparring og et gensidigt højt informationsniveau omkring specialistviden.

Ligeledes bliver det din opgave at deltage i daglige programmeringsopgaver.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som automationsteknolog, maskinmester, installatør, elektriker, el-ingeniør eller lign.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Min. 3 års erfaring med PLC-programmering samt

FAT og SAT. Herudover har du erfaring med Siemens TIA – fordel med kendskab til Beckhoff.

Som person er du selvkørende, løsningsorienteret samt kan lide udfordringer.

Du tilbydes

Du tilbydes et selvstændigt job, hvor du er medvirkende til at designe fremtidens automationsløsninger med markedets nyeste teknik og udstyr. Herudover tilbydes du en dynamisk hverdag i en organisation med en flad struktur, hvor der er en uformel og humoristisk omgangstone.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Virksomheden

Baggrund og fakta

Sealing System er en af Skandinaviens førende leverandører af komplette pakke- og palleteringsanlæg. Blandt virksomhedens kunder findes flere af Danmark og Skandinaviens største virksomheder. Sealing System er stærkt repræsenteret inden for fødevareindustrien, men også inden for andre brancher, som ønsker at skabe forbedringer via automatisering.

Sealing System tilbyder løsninger fra stand-alone pakkemaskiner til komplette automatiske fylde-, pakke- og palleteringsanlæg, hvor der bliver taget hånd om hele projektet fra layout og projektledelse til den færdige løsning. Virksomheden har en stor egenproduktion af interne transportsystemer samt pakke- og palleteringsmaskiner.

Virksomheden har egen serviceafdeling i Norge og har netop i 2020 etableret egen salgs- og serviceafdeling i Belgien med fokus på Okura-robotter.

Virksomheden er salgs- og serviceansvarlig for flere af de kendte mærker inden for pakkemaskiner: Meurer, CPS, Lantech og Ishida. Virksomheden konstruerer og producerer endvidere robotløsninger til ”End-of-line” systemer med speciale i palleteringssystemer. Robotterne bliver leveret af Okura, KUKA, ABB, FANUC og AUBO, hvor Sealing System skræddersyr og specialproducerer robotværktøjer og systemintegrerer robotterne i de komplette pakkelinjer.

Sealing system har modtaget Børsens Gazelle-pris i 2003, 2016 og 2017.

Organisationen

Jobbet refererer til virksomhedens chef for el-teknik og indgår i afdelingen som består af i alt 42 medarbejdere. Her i blandt et team på 12 programmører samt yderligere 6 eksterne.

I alt har Sealing System ca. 150 dygtige og engagerede medarbejdere, som har stor viden og erfaring inden for system- og maskinløsninger.

Opslagsdato

09.05.2023

Publish end date

18.09.2023

Yderligere information
Adr
Hedemarken 1, 7200 Grindsted
Match kriterier
Region
  • Midtjylland
  • Sydjylland
Branche
  • IT / Teknologi
  • Industri / Produktion
  • Øvrige
Uddannelse
  • Erhvervsfaglig uddannelse
  • Bachelor
Jobtype
  • Specialist