Teknisk sælger

Jobbet

Som kommercielt ansvarlig for Sjælland får du ansvaret for at udvikle Nilans position i markedet og skabe yderligere vækst gennem stærke og langsigtede kunderelationer.

Du bliver den primære sparringspartner for grossister, installatører, typehusfirmaer, ventilationsentreprenører og øvrige professionelle samarbejdspartnere og arbejder målrettet med at skabe værdi for både kunderne og virksomheden gennem rådgivende salg og et tæt samarbejde.

Nøgleansvarsområder:

  • Ansvar for vedligeholdelse og udvikling af eksisterende kunderelationer med fokus på høj kundetilfredshed og langsigtet samarbejde og en endnu bedre position i markedet.
  • Ansvar for at identificere og realisere mersalgspotentiale i den eksisterende kundeportefølje gennem proaktiv rådgivning og værdiskabende salgsaktiviteter.
  • Ansvar for at identificere og etablere nye kunderelationer inden for de prioriterede markedssegmenter.

Din profil

Vi søger en profil med erfaring inden for teknisk salg og en solid teknisk forståelse – gerne inden for HVAC, indeklima eller lignende. Samtidig har du kendskab til varmepumper og den gældende lovgivning på området.

Du er en erfaren bruger af Excel.

Du arbejder struktureret og er fortrolig med Microsoft 365 og gerne CRM-systemer.

Du er flydende i dansk i skrift og tale.

Du motiveres af at skabe resultater gennem rådgivende salg og værdiskabende samarbejder. Med en stærk forretningsforståelse og en bred teknisk indsigt formår du skabe værdi for både kunden og virksomheden.

Du tilbydes

Du tilbydes et selvstændigt job i en succesrig dansk produktionsvirksomhed med internationalt fokus.

Du bliver en del af et stærkt team med ambitiøse mål.

Hos Nilan får du stor frihed under ansvar og mulighed for selv at præge udviklingen af dit distrikt.

Du bliver en del af en dansk virksomhed med mere end 50 års erfaring, hvor beslutningsvejene er korte, ambitionerne høje, og hvor innovation og produktudvikling er en naturlig del af hverdagen.

Du får en stærk produktportefølje, kompetente kolleger og et professionelt backoffice, som giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i København eller via Teams.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Virksomheden

Baggrund og fakta

Nilan A/S udvikler og producerer energivenlige ventilations- og varmepumpeløsninger af højeste kvalitet, der sikrer et godt indeklima og lavt energiforbrug under hensyntagen til miljøet.

Nilan A/S har i mange år været en af de førende aktører på det internationale marked og er gennem de seneste år vokset markant, hvilket har medført en udvidelse af og store investeringer i produktionen i Hedensted.

Nilan har eksisteret siden 1974 og er en 100% danskejet virksomhed.

Nilan er i en spændende udvikling med store investeringer i nye produkter og teknologier. Som teknisk sælger bliver du en vigtig del af denne rejse og får mulighed for at præge udviklingen på et marked med stort vækstpotentiale.

Organisationen

Som teknisk sælger refererer du til virksomhedens Chief Sales Officer. Du vil indgå i salgsafdelingen som i alt består af fem eksterne sælgere samt fire interne sælgere.

Opslagsdato

08.07.2026

Yderligere information
Adr
Sjælland,
Match kriterier
Region
  • Region Hovedstaden
  • Nordsjælland
  • Midtsjælland
  • Sydsjælland
Branche
  • Industri / Produktion
Uddannelse
  • Erhvervsfaglig uddannelse
  • Bachelor
Jobtype
  • Specialist
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Eurocon stålindustri ApS
Placering
Poul Johansen Maskiner A/S
Placering
Poul Johansen Maskiner A/S
Placering
TSG Nordic
Placering
GOMspace
Placering
Wopla
Placering