El-konstruktør - Pharma

Jobbet

Som den el-tekniske nøgleperson på projekterne har du til opgave at deltage aktivt i den tekniske afklaring indenfor dit ansvarsområde. Med fokus indenfor dit ansvarsområde er du dermed med til at afklare og kortlægge opgavernes tekniske aspekter.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Ansvarlig for fremdrift i egne projekter, herunder udførelse og opfølgning af den fysiske el- konstruktion af ”egne” maskiner.
  • Aktiv del af det tværfaglige samarbejde. Bidrage til sparring og et gensidigt højt informationsniveau i forhold til kolleger.
  • Sikre kvaliteten i egen leverance indenfor projektering af el og el-dokumentation. Herunder sikre at produktionsgrundlag lever op til krav, overholdelse af økonomisk ramme samt overholdelse af deadlines.

Med et bredt samarbejde på tværs af organisationen, er du med til at sikre kundetilpassede løsninger i høj kvalitet.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som automatiktekniker eller elektriker. Alternativt ingeniør eller maskinmenter med el-baggrund.

Du har nogen års erfaring fra en lignende stilling i en maskinproducerende virksomhed – fordel med erfaring inden for Pharma.

Erfaring med PC Schematic. Fordel med kendskab til Caddy++ eller EPLAN. Herunder erfaring med EN60204-1. Fordel med kendskab til UL508.

Du behersker dansk i skrift og tale – engelsk vil være en fordel.

Som person er du selvkørende, løsningsorienteret samt sætter en ære i at komme i mål med dine opgaver, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Du tilbydes

Du tilbydes en spændende stilling, hvor du kommer til at tegne end-of-line løsninger til nogle af de store virksomheder i Danmark.

Herudover tilbydes du et selvstændigt job, hvor du er medvirkende til at designe og konstruere fremtidens automationsløsninger med markedets nyeste teknik og udstyr.

Du vil blive en del af et team, hvor hverdagen er dynamisk samt i en organisation med en flad struktur, hvor der er en uformel og humoristisk omgangstone.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000 eller Anne Thomsen via ana@matchmaker.dk

Virksomheden

Baggrund og fakta

Sealing System er en af Skandinaviens førende leverandører af komplette pakke- og palleteringsanlæg. Blandt virksomhedens kunder findes flere af Danmark og Skandinaviens største virksomheder. Sealing System er stærkt repræsenteret inden for fødevareindustrien, men også inden for andre brancher, som ønsker at skabe forbedringer via automatisering.

Sealing System tilbyder løsninger fra stand-alone pakkemaskiner til komplette automatiske fylde-, pakke- og palleteringsanlæg, hvor der bliver taget hånd om hele projektet fra layout og projektledelse til den færdige løsning. Virksomheden har en stor egenproduktion af interne transportsystemer samt pakke- og palleteringsmaskiner.

Virksomheden har egen serviceafdeling i Norge og har netop i 2020 etableret egen salgs- og serviceafdeling i Belgien med fokus på Okura-robotter.

Virksomheden er salgs- og serviceansvarlig for flere af de kendte mærker inden for pakkemaskiner: Meurer, CPS, Lantech og Ishida. Virksomheden konstruerer og producerer endvidere robotløsninger til ”End-of-line” systemer med speciale i palleteringssystemer. Robotterne bliver leveret af Okura, KUKA, ABB, FANUC og AUBO, hvor Sealing System skræddersyr og specialproducerer robotværktøjer og systemintegrerer robotterne i de komplette pakkelinjer.

Sealing system har modtaget Børsens Gazelle-pris i 2003, 2016 og 2017.

Organisationen

Jobbet refererer formelt til virksomhedens Manager of Electrical Engineering & Manufacturing, men den daglige reference vil være til teamlederen for el-konstruktion. Du vil indgå i el-afdelingen som består af 50 medarbejdere. Herunder el-konstruktion som består af 7 medarbejdere. Her i blandt et team på fire konstruktører, en teamleder, en tavlebygger og en indkøber.

Opslagsdato

07.11.2023

Publish end date

27.02.2024

Yderligere information
Adr
Hedemarken 1, 7200 Grindsted
Match kriterier
Region
  • Sydjylland
Branche
  • Industri / Produktion
  • Øvrige
Uddannelse
  • Erhvervsfaglig uddannelse
  • Bachelor
Jobtype
  • Specialist