Drifts- og vedligeholdelsesleder

Open

Jobbet

Vil du have det overordnede ansvar for drift, vedligehold og sikkerhed på en kompleks energiterminal – og samtidig være tæt på både mennesker, anlæg og beslutninger?

For enport by MB Energy søger vi en drifts- og vedligeholdelsesleder, der kan tage helhedsansvaret for den daglige drift af deres tankterminal i København. Rollen er central i organisationen og refererer direkte til den administrerende direktør. Du bliver en nøgleperson i at sikre, at terminalen drives sikkert, effektivt og i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning, koncernens standarder og kundernes forventninger.

I denne rolle står du i spidsen for både drift og vedligehold og har det samlede ledelsesansvar for supervisors, operatører og tekniske ressourcer. Du arbejder tæt sammen med dit team om prioritering af opgaver, planlægning af vedligehold og håndtering af både planlagte aktiviteter og uforudsete situationer. En væsentlig del af jobbet er at være synlig på anlægget og sikre, at beslutninger træffes tæt på driften og med forståelse for virkeligheden på stedet.

Du har ansvaret for, at terminalen drives sikkert og stabilt i overensstemmelse med danske regler, EU-direktiver og interne HSSE-krav. Det indebærer blandt andet deltagelse i beredskabsarbejde, opfølgning på hændelser og tæt samarbejde med virksomhedens HSSE-koordinator. Samtidig spiller du en central rolle i at udvikle og optimere arbejdsgange, så driften hele tiden bliver mere effektiv, robust og økonomisk bæredygtig.

En anden vigtig del af rollen er det tekniske og økonomiske ansvar. Du planlægger og gennemfører vedligeholdelsesaktiviteter, bidrager til udarbejdelse af investeringsforslag og har overblik over både drifts- og projektbudgetter. Du arbejder med MoC-processer, dokumentation og godkendelser, udarbejder AfE’er på engelsk og deltager i dialogen med både interne og eksterne interessenter – herunder myndigheder, leverandører og samarbejdspartnere.

Din profil

Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra drift af komplekse anlæg, fx inden for energi, olie og gas, kemikalier, procesindustri, offshore, havn eller lignende. Du har ledelseserfaring og trives med at tage ansvar – også når der opstår situationer, som kræver hurtige og velovervejede beslutninger. Du arbejder struktureret, men er samtidig praktisk og løsningsorienteret og har lyst til selv at være en del af den daglige drift.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være maskinmester, skibsfører, dual officer, teknikum- eller diplomingeniør eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har en stærk teknisk forståelse kombineret med ledelsesmæssig gennemslagskraft. Da enport er en international koncern, er det en forudsætning, at du kan kommunikere sikkert på engelsk – både mundtligt og skriftligt.

Som person er du en ægte teamplayer, der skaber tillid og engagement omkring dig. Du er komfortabel med en uformel omgangstone og trives i et arbejdsmiljø, hvor man både kan stå i sikkerhedssko på anlægget og tage de strategiske beslutninger ved skrivebordet. Du er pålidelig, ansvarlig og har en naturlig autoritet, der gør, at andre følger dig – også i pressede situationer.

Du tilbydes

Hos enport by MB Energy får du en lederrolle med stort ansvar og reel indflydelse. Du bliver en del af en veldrevet terminal med høje sikkerheds- og kvalitetsstandarder og en flad organisation med korte beslutningsveje. Samtidig bliver du en del af en solid europæisk koncern med klare ambitioner for fremtiden og mulighed for at arbejde med både udvikling og energiomstilling. Ansættelsesvilkårene matcher ansvar og erfaring.

Kontakt og lokation

Send os din ansøgning og CV – og skriv gerne i et sprog, der ligner det her opslag. Det vigtigste for os er, at du er den rette til jobbet – ikke om du har pyntet din ansøgning med buzzwords. Du er velkommen til at kontakte Henrik Christensen, hc@matchmaker.dk / +45 2026 2387 for yderligere information.

Virksomheden

Virksomhedens vision er at være den foretrukne partner inden for energilogistik.
Siden 1972 har enport by MB Energy været en central aktør inden for tanklagerlogistik og hører til blandt de største uafhængige udbydere af tankterminalopbevaring og infrastruktur i Tyskland. Virksomheden ejer og driver 13 terminaler i Tyskland, Danmark og Ungarn med en samlet lagerkapacitet på 2,9 millioner kubikmeter (m³). Med en stærk regional tilstedeværelse og årtiers operationel erfaring bidrager enport til sikker og effektiv håndtering af energiprodukter og kemikalier i Europa.

enport ejer ikke de oplagrede produkter, men udlejer tankkapacitet og leverer relaterede serviceydelser inden for tanklagerlogistik. Kunderne omfatter private og statslige spillere, raffinaderier, petrokemiske virksomheder samt handlende med olie, andre energiprodukter og kemikalier. enport er specialisten inden for lager og infrastruktur og leverer alle sine ydelser med høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder samt skræddersyede løsninger til kunderne.

enport beskæftiger i øjeblikket omkring 330 medarbejdere – heraf 23 i København.

Opslagsdato

09.02.2026

Yderligere information
Adr
C/O Prøvestenen, S-Vej 4, 2300 København S
Match kriterier
Region
  • Region Hovedstaden
Branche
  • Industri / Produktion
Uddannelse
  • Erhvervsfaglig uddannelse
Jobtype
  • Specialist
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Dediko A/S
Placering
Poul Johansen Maskiner A/S
Placering
TSG Nordic
Placering
Sealing System A/S
Placering
Sealing System A/S
Placering
GMV Handling A/S
Placering