Chefkonsulent – Analyse og Udvikling
Jobbet
Du bliver en del af Carelink Gruppens konsulentenhed – Carelink Analyse & Udvikling, som arbejder med analyse, evaluering, implementering, organisations- og styringsudvikling på tværs af velfærdsområder. Beskæftigelsesområdet er et strategisk vigtigt fokusområde, og du får en nøgleposition i videreudviklingen af både opgaver, kunderelationer og marked.
Dine opgaver vil spænde fra de første strategiske dialoger og tilbudsprocesser til styring og gennemførsel af komplekse rådgivnings- og udviklingsopgaver, ofte med mange interessenter, høje faglige krav og betydelig politisk og organisatorisk kompleksitet.
Organisationen:
Denne stilling refererer til den direktør & partner for Carelink Aanalyse & Udvikling, og er placeret i København.
Carelink Gruppen dækker hele Danmark fra en række kontorer.
Med denne stilling vil du få:
- En nøglerolle i en ambitiøs og fagligt stærk konsulentenhed
- Stor indflydelse på opbygning og udvikling af beskæftigelsesområdet i Carelink Analyse & Udvikling
- Stor indflydelse på udformningen af de projekter og forløb, du står for
- Arbejde med komplekse og samfundsmæssigt vigtige problemstillinger
- Tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af Carelink Gruppen
- Fleksibelt arbejdsmiljø med primær tilknytning til vores kontor i København – alternativt Aarhus
Formål med jobbet:
Dit ansvar vil gå fra ved opsøgende kontakt til kommunerne at tage de første strategiske dialoger over tilbudsprocesser til styring og gennemførsel af komplekse rådgivnings- og udviklingsopgaver.
Nøgleansvarsområder:
- Rådgivning af kommuner og andre aktører om styring, organisering, faglig udvikling og implementering på beskæftigelsesområdet
- Salg og forretningsudvikling. Herunder opsøgende dialog, tilbudsudarbejdelse og opbygning af langvarige kunderelationer
- Ledelse og styring af store og komplekse opgaver, herunder ansvar for kvalitet, økonomi, fremdrift og samarbejde i projektteams
- Omsætning af politiske, strategiske og lovgivningsmæssige rammer på beskæftigelsesområdet til konkrete beslutnings- og handlemuligheder
- Tæt samarbejde med både chefer, direktører og faglige nøglepersoner hos kunderne
Faglige kvalifikationer:
Kritisk erfaring og kritiske færdigheder:
- Erfaring fra sammenlignelige stillinger inden for beskæftigelsesområdet – fx som chefkonsulent, intern konsulent, leder, projektchef, manager eller tilsvarende
- Erfaring med opsøgende aktiviteter (salg), herunder tilbudsprocesser, kundedialog og udvikling af rådgivningsopgaver i et konkurrencepræget marked
- Erfaring med styring af store og komplekse opgaver, gerne med betydelig økonomi, en række interessenter og høje krav til kvalitet og leverancesikkerhed
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har indsigt i ét eller flere sektorområder i kommunerne. Gerne beskæftigelsesområdet (fx indsatsstyring, målgrupper, lovgivning, økonomi og samspillet mellem politik, forvaltning og praksis), men vi ved, at den nødvendige sektor indsigt kan skabes, hvis du er den rette
- Kan kombinere stærk faglighed med en tydelig konsulent- og rådgiverprofil
- Trives i rollen som tillidsvækkende sparringspartner for ledere og direktioner
- Arbejder struktureret, selvstændigt og resultatorienteret – også i komplekse og foranderlige opgaver
- Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
Uddannelsesniveau:
- Relevant kandidatuddannelse (eller tilsvarende)
Hvorfor Carelink Gruppen?
Carelink Gruppen er på en spændende rejse, hvor organisationen konstant udvikler sig og skaber nye muligheder – både for kunder og for de ansatte i Carelink Gruppen.
Carelink Analyse & Udvikling har store ambitioner og arbejder målrettet for at sætte positive aftryk på beskæftigelsesområdet. Du bliver en del af et team, der brænder for at løse komplekse udfordringer og levere rådgivning med reel effekt – altid med faglighed, engagement og en vilje til at gøre en forskel.
Kontakt og lokation
Samtaler vil foregå i København.
Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Tornfeldt via jt@matchmaker.dk eller på telefon +45 2999 9040.
Virksomheden
Om Carelink Gruppen
Carelink Gruppen er en dansk velfærdskoncern i vækst med ambitionen om at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem gennem tæt samarbejde mellem det offentlige og private. Koncernen arbejder på tværs af velfærdsområder og leverer bl.a. indsatser, rådgivning og digitale platforme til den offentlige sektor.
Carelink Analyse & Udvikling er en del af Carelink Gruppen – Danmarks største velfærdskoncern.
Carelink Analyse & Udvikling samarbejder med kommuner, styrelse, ministerier og fonde om at udvikle velfærdsløsninger, der virker i praksis. Arbejdet er kendetegnet ved høj faglighed, ordentlighed og et klart fokus på at skabe reel værdi for kunder og borgere.
Opslagsdato
- Region Hovedstaden
- Øvrige
- Bachelor
- Kandidat
- Øvrige
- Specialist