Account Manager - ManageEngine

Jobbet

Vil du arbejde med et internationalt softwareprodukt, som løser reelle problemer for virksomheder – og samtidig tage næste skridt i din karriere som SaaS-sælger?
Hos Dediko får du muligheden for at blive frontfigur på salget af ManageEngine – en stærk og veldokumenteret IT- og sikkerhedsplatform, som allerede bruges af tusindvis af virksomheder verden over.

Som Account Manager bliver du ansvarlig for at udbrede og sælge ManageEngine i Danmark. Det er en rolle med masser af kundekontakt, ansvar og læring.

Du arbejder med både nye og eksisterende kunder, driver din egen pipeline og gennemfører hele salgsprocessen – fra første dialog til aftale og videre relation. Samtidig arbejder du tæt sammen med ManageEngine og deres svenske partner, hvilket giver dig direkte adgang til leverandørviden, kampagner og fælles salgsinitiativer.

Du vil arbejde aktivt med leads fra leverandøren, gennemføre salgsdialoger og onboarde nye kunder. Samtidig får du ansvar for at udvikle relationen til eksisterende kunder, sikre høj kundetilfredshed og skabe mersalg gennem opgraderinger, nye moduler og udvidet brug.

Du vil også deltage i webinarer, kampagner og kundemøder – ofte sammen med leverandøren – og være den, kunderne forbinder med både produktet og samarbejdet.

Vi leder efter dig, der har et par års erfaring med B2B-salg af software eller SaaS, og som er klar til mere ansvar, større kunder og en tydelig karrierevej. Rollen er ideel for dig, der gerne vil udvikle dig inden for konsultativt SaaS-salg, account management og langsigtede kunderelationer.

Din profil

Du har typisk 2–5 års erfaring med B2B-salg af software eller SaaS og trives med at være i dialog med kunder – både på telefon, online og fysisk.

Du er struktureret, nysgerrig og sulten efter at blive bedre. Du kan lide at tage ansvar for din egen pipeline, følger op og motiveres af at se dine kunder få værdi af det, du sælger. Teknisk specialist behøver du ikke være – men du har interesse for software og kan forklare løsninger på en enkel og troværdig måde.

Du taler og skriver dansk og engelsk og passer godt ind i et miljø, hvor humor, frihed og professionalisme går hånd i hånd.

Du tilbydes

Hos Dediko får du et job med:

• Et stærkt internationalt SaaS-produkt med høj efterspørgsel
• Tæt samarbejde med leverandør og erfarne kolleger
• Masser af ansvar og mulighed for faglig og kommerciel udvikling
• En uformel kultur med korte beslutningsveje
• Mulighed for at vokse i rollen i takt med forretningen

Kontakt og lokation

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Christensen via hc@matchmaker.dk eller på telefon +45 2026 2387.

Virksomheden

Dediko arbejder tæt sammen med sine kunder – typisk i mange år – omkring modning af deres cybersikkerhedsprofil. Virksomheden fungerer som ekstern sparringspartner og hos mange kunder som en del af deres egen organisation. Kunderness cybersikkerhed er en del af vores eget DNA.

Dediko forbedrer aktivt og i praksis kundernes cybersikkerhedsprofil, så sandsynligheden for et succesfuldt cyberangreb mindskes væsentligt og konsekvenserne i tilfælde af et angreb er overskuelige.

Opslagsdato

15.12.2025

Yderligere information
Adr
Lautruphøj 5-7, 2750 Ballerup
Match kriterier
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
GOMspace
Placering
GOMspace
Placering
Skako Concrete A/S
Placering
GMV Handling A/S
Placering
Dediko A/S
Placering
Constantia Copenhagen
Placering
Constantia Copenhagen
Placering