Technical Sales

The job

Som Technical Sales får du en central rolle i at drive og udvikle salget på tværs af koncernen med det formål at styrke den samlede markedsposition.

Du bliver en nøglespiller i at samle, koordinere og løfte salgsindsatsen på Group-niveau og samtidig identificere nye muligheder for vækst og forretningsudvikling.

Et særligt fokus vil være, at identificere og sælge større industriprojekter, hvor koncernens samlede kompetencer og løsninger kan bringes i spil på tværs af gruppen. Du skal således være med til at skabe synergier mellem selskaberne og omsætte markedspotentiale til konkrete forretningsmuligheder.

Dine primære ansvarsområder:

  • Vedligeholde og udvikle eksisterende kunderelationer fra tilbud til færdig leverance.
  • Identificere og opsøge potentielle nye kunder og forretningsmuligheder med fokus på salg af tekniske totalentrepriser der involverer hele Eurocon.
  • Sikre tæt samarbejde med kolleger, ledelse, projektledelse og produktion omkring løsninger, projekter og produktudvikling.
  • Sikre struktur i CRM, teknisk dokumentation og en høj kvalitet i salgsprocessen.

Your profile

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse som fx ingeniør, maskinmester eller lignende.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Du har erfaring med salg eller projektledelse. Alternativt har du en baggrund inden for service eller indkøb i forbindelse med kraftværker, biogasanlæg, elfiltre eller lignende tekniske anlæg.

Du har gerne et relevant netværk og branchekendskab samt en forståelse for de processer og behov, der gør sig gældende på tekniske anlæg. Du har erfaring med at læse og forstå udbudsmateriale.

Du er fortrolig med MS Office pakken, herunder beregninger i Excel. Derudover har du kendskab til ERP-systemer, gerne Business Central.

Som person trives du i dialogen med kunder og motiveres af at være ude i marken. Du fungerer godt i krydsfeltet mellem et kommercielt mindset og teknisk indsigt og evner at omsætte tekniske løsninger til konkret forretningsmæssig værdi for kunden.

Du arbejder grundigt og struktureret og formår at skabe tillid og gode relationer i dialogen med både kunder og kolleger. Samtidig har du et stærkt drive og er proaktiv, nysgerrig og initiativrig. Du ser muligheder, tager ansvar og følger dem til dørs.

You are offered

Du bliver en del af en flad og uformel organisation, hvor der er frihed under ansvar og gode muligheder for at præge både din egen rolle og den forsatte udvikling af forretningen. Du får i høj grad ansvar, fleksibilitet og medindflydelse, og dine idéer og initiativer bliver mødt med åbenhed.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger og får en hverdag med stor teknisk bredde og variation, hvor du får mulighed for både at bringe dine eksisterende kompetencer i spil og udvikle nye kompetencer. I virksomheden lægges der vægt på vidensdeling, samarbejde og på at hjælpe hinanden med at nå i mål.

Du kan se frem til en spændende og afvekslende arbejdsdag med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. En virksomhed med et kontinuerligt fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling.

Contact and location

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Company

Baggrund og fakta

I Eurocon Group A/S har man samlet alle de bedste kompetencer indenfor rør-, maskin- og stålindustri under samme tag, så man på den måde kan tilbyde såvel specialiserede fagentreprise som projektledelse og levering af totalentrepriseløsninger til virksomhedens kunder.

Eurocon Group A/S leverer total- og fagenterpriseløsninger til fremstilling, montage og projektledelse indenfor rør-, maskin- og stålindustri.

Virksomhedens kunder er private- og offentlige virksomheder indenfor industri, forsyning, vind og recycling, som ønsker specialiseret rådgivning og udførelse af projekter.

Organisationen

Jobbet refererer til den administrerende direktør for Eurocon Group.

I alt beskæftiger Eurocon Group ca.100 medarbejdere.

Publication date

09.10.2026

Other details
Address
Rasmus Færchs Vej 22 , 7500 Holstebro
Match criteria
Region
  • Jutland, Northern Region
Branche
  • Industry / Production
Education level
  • Bachelor
Job type
  • Specialist
Visitors of this page also checked out these jobs:
GMV Handling A/S
in
Nilpeter A/S
in