Produktionsleder

The job

Du får en central rolle i at udvikle og professionalisere virksomhedens produktionsprocesser, arbejdsgange og styringsværktøjer med fokus på at understøtte den fortsatte vækst og skalering.

Samtidig får du det samlede ledelses- og personaleansvar for 15 medarbejdere på tværs af det mekaniske og elektriske værksted, reparationsafdelingen samt varemodtagelse og vareudlevering.

Du bliver en synlig og nærværende leder, der er tæt på medarbejderne i hverdagen, samtidig med at du aflaster COO og bidrager til at skabe struktur, effektivitet og en velfungerende drift.

Du vil indgå aktivt i ledergruppen og bidrage til tværgående initiativer og virksomhedens udvikling.

Nøgleansvarsområder:

  • At sikre en effektiv og velfungerende drift af produktionsområdet gennem overordnet ansvar for den daglige drift, planlægning, ressourceallokering og løbende optimering.
  • Sikre eksekvering af produktionsgrundlag fra PTA, at projekter gennemføres til aftalt tid, kvalitet og omkostning.
  • Sikre høj medarbejdertrivsel, motivation og et godt samarbejde.

Your profile

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse som fx maskinmester, produktionsteknolog eller diplomingeniør. Alternativt har du en solid teknisk faglig baggrund kombineret med en relevant lederuddannelse eller lignende.

Du har solid erfaring fra en lignende stilling i en teknisk produktionsvirksomhed og er vant til at lede medarbejdere og sikre en effektiv daglig drift.

Du har erfaring med ERP-systemer, gerne Monitor, og en god forståelse for produktionsplanlægning, kapacitetsstyring og ressourceoptimering. Samtidig har du et solidt kendskab til kvalitet, leveringsevne og produktivitet, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Lean.

Du er desuden fortrolig med MS Office og behersker både dansk og engelsk på et professionelt niveau, skriftligt såvel som mundtligt.

Som person er du en tydelig og nærværende leder med naturlig autoritet og gennemslagskraft. Du arbejder struktureret og systematisk, er resultatorienteret og handlekraftig og formår at omsætte planer til konkrete resultater.

Gennem tydelig kommunikation og en involverende ledelsesstil skaber du følgeskab og engagement blandt medarbejderne.
Du er samtidig samarbejdsorienteret og pragmatisk og formår at skabe en god balance mellem mennesker, effektiv drift og resultater.

You are offered

Du tilbydes en nøglefunktion i en vækstorienteret virksomhed, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af produktionen.

Du bliver en del af en uformel organisation med korte beslutningsveje, hvor der er plads til både ansvar, indflydelse samt faglig udvikling.

Contact and location

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Anne Thomsen via ana@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Company

Baggrund og fakta

Tantec A/S blev grundlagt i 1974 og er ejet af FPE Group som er et privatejet investeringsselskab. Tanctec er en førende producent af standard- og kundetilpassede plasma- og coronasystemer til overfladebehandling af plast og metaller for at forbedre vedhæftningsegenskaberne.

Deres overfladebehandlere sælges over hele verden til slutbrugere og OEMér gennem deres egne filialer og mere end 30 partnere verden over.

Tantec A/S er hovedkvarteret i Lunderskov i en specialbygget fabrik der huser salg, service, produktion, forskning og udvikling af specialiseret mekanisk og elektronisk overfladebehandlingsudstyr af høj kvalitet.

Organisationen

Jobbet refererer til virksomhedens COO.

I alt beskæftiger Tantec A/S 42 dygtige og engagerede medarbejdere.

Publication date

29.10.2026

Other details
Address
Industrivej 6, 6640 Lunderskov
Match criteria
Region
  • Trekantsområdet
Branche
  • Industry / Production
Education level
  • Vocational secondary education
  • Bachelor
Job type
  • Manager
Visitors of this page also checked out these jobs:
HPH Totalbyg A/S
in
Nikodan Process Equipment
in
GMV Handling A/S
in
Nilpeter A/S
in
INVIXO Consulting Group
in
Eurocon Group A/S
in