Hvordan man finder en god programmør, hvis man ikke selv er det

Saxo Merrild 17-10-2019 14:23
Categorieën: Nyheder

Hvordan ansætter man en god programmør, når man ikke selv er programmør?

Først og fremmest er det værd at nævne, at det er virkelig svært at finde en god programmør, hvis ikke man selv er det. Mange vil mene, at det er umuligt for nogen uden en baggrund inden for feltet at finde en god programmør.  

Hvis du ikke selv har en baggrund inden for feltet, er det svært at vide hvad man skal kigge efter hos en god programmør. Kandidater kan måske finde på at sige, at de kender Ruby, C++ eller Python, men hvis du ikke ved noget om kodning, er det ikke muligt for dig at verificere, at det er sandt. Når det kommer til at skulle sammenligne de forskellige kandidater, som alle kan de samme kodningssprog, så har du ingen ide om hvad du skal kigge efter. 

Denne guide kan ikke løse alle de problemer, men den kan give dig ideer til hvor det er godt at starte, hvis du skal finde en god programmør, uden selv at være det. 

Tal med venner som er gode programmøre 

Hvis du ikke har en programmerings baggrund, så prøv at finde nogle programmør-venner som kan pege dig i den rigtige retning. Spørg ind til ansættelsesprocessen, hvilke spørgsmål de normalt får til jobsamtaler, hvad man bør kigge efter i deres svar osv. Spørg evt. om en af dem kan sidde med til de sidste runder af interview processen.  

Find dem i deres naturlige omgivelser 

Du kan ikke regne med, at du falder over en god programmør ved et tilfælde – erfarende programmører med en baggrund fra Microsoft eller Google hænger ikke på træerne. Disse er i høj kurs og er meget eftertragtede, eller har måske deres egne forretningsideer som de vil prøve af. Du har større chance for at få held med din søgen, hvis du udforsker de steder hvor dygtige udviklere bruger deres tid, i stedet for at prøve at stjæle dem fra Facebook.  

Du kan blandt andet lede efter programmører på; 

-Hackathons 

Hackathons er begivenheder hvor softwareudviklere og computer programmører samarbejder om at skabe nyt software. Nogle hackathons formål er udelukkende sociale og læringsorienterede, men det er et godt sted at møde dygtige og engagerede programmører. Hackathons fokuserer ofte på et smallere område, og du bør sigte efter dem som er relevante for dit produkt.  

-Open source code contributors  

Sider som GitHub tilbyder online repertoirer for opbevaring og deling af kodebaser, hvor programmører kan bidrage med deres open source-projekter. Som et plus, kan du få lov at se eksempler på kandidaters kode før du kontakter dem. Hvis du ikke har nogen erfaring, kan du spørge en ven, om han gider hjælpe dig med at lede efter en god kandidat på Github.  

-Universiteter 

Selvom du måske gyser ved tanken om at skulle hyre studerende, så er det faktisk en rigtig god måde at finde talentfulde programmører på. Hvis du har kontakter på forskellige universiteter, så spørg dem om de kan fremsende en e-mail om dit projekt til CS-studerende. Endnu bedre er det, hvis du kan komme i kontakt med en underviser du kender og høre om han/hun kan anbefale en god kandidat. Mange af deres studerende har kodet i mange år og kan være ligeså gode som programmører der har meget professionel erfaring. Universiteter har ofte deres egne hackathons eller konkurrencer hvor du kan finde gode kandidater. 

-Konferencer 

Begynd at tage til så mange softwareudviklingskonferencer, der er relevante for dit projekt, som muligt. Der er fyldt med talere og andre deltagere som er interesserede i det samme emne, og det er nemt at starte en samtale på det grundlag. Hvis der er en konference du ikke kan deltage i, så kig på deres program online og se om du kan komme i kontakt med de forskellige talere. Hvis de ikke selv kan hjælpe dig, så kan de måske anbefale en der kan.  

-Tekniske blogs 

Mange programmører har deres egne personlige blogs eller måske bliver de nævnt på andre programmørers blogs. Dette kan være en god kilde til potentielle kandidater, og det er en chance for at lære noget om kandidaten inden du kontakter ham/hende. Du vil kunne bedømme deres tekniske evner, problemløsnings evner og skrive/kommunikationsevner, alt sammen på et sted.  

Start ALTID med et testprojekt 

Hvis du tager en ting med fra den her artikel, så bør det være at du aldrig nogensinde skal ansætte en programmør uden af give dem et testprojekt først. Det kan være fristende at hyre den første programmør som virker lovende. Det du helst vil er jo at komme i gang, men vent med at give et tilbud indtil du har set det arbejde som en kandidat kan producere.  

Normalt vil en kandidattest tage form af en ugelang opgave, hvor kandidaten tages ind som en konsulent, eller ved at tilføje en prøvetids periode til ansættelseskontrakten. Det kan dog være svært at lave en passende test hvis du ikke selv er programmør. Heldigvis kan sider som StackOverflow og Test4Geeks hjælpe med at gøre processen nemmere.  

Brug et rekrutteringsbureau 

Selv hvis du gør alt det overstående, så er der ingen garanti for at du finder hvad du leder efter. Man kan bruge utrolig megen tid og mange kræfter på at rekruttere, specielt når det kommer til programmører. Hvis du ikke har tiden eller overskuddet til selv at gøre arbejdet, så overvej at bruge et rekrutteringsbureau.  
 
Ud over at spare rigtig meget tid, så er chancen for at du får en bedre kandidat også langt højere. Gode rekrutterings bureauer har en pipeline af gode programmører og et kæmpe netværk, de kan trække på. De kender markedet og ved hvad de skal se efter. Du skal dog sikre dig, at rekrutteringsbureauet har erfaring med at hyre tekniske folk, da det ikke er alle bureauer, der kan håndtere det.  
Du er velkommen til at kontakte os hos MatchMaker. Vi har hjulpet med at hyre flere hundreder af programmører og vi tager gerne en uforpligtende snak om jeres behov.