Disponent/kørselsplanlægger

Functie eisen

Til at understøtte den forsat stigende vækst, søges nu en disponent/kørselsplanlægger til KEN HYGIENE SYSTEMS. Med reference til virksomhedens Customer Service Manager vil du få ansvaret for at udvikle og implementere nye processer og arbejdsgange i forhold til håndtering af indkomne kundeopkald samt planlægning af servicebesøg inden for både hospitals- og cateringssektoren.

Dine primære ansvarsområder:

  • At planlægge og booke opgaver til teknikerne i Danmark, herunder at følge op på de daglige indkomne opgaver fra kundeservice.
  • Løbende optimering af processer og arbejdsgange samt optimal udnyttelse af systemet.
  • At deltage i besvarelse af telefoner i kundeservice.

Bedrijfsprofiel

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med kørselsplanlægning fra en lignende stilling. Gerne fra en teknisk virksomhed.

Da du får ansvaret for at udvikle samt implementere nye processer og arbejdsgange, er det væsentligt, at du er proaktiv samt god til at bevare overblikket.

Udover dansk behersker du engelsk i skrift og tale. Tysk vil være en fordel.

Som person er du serviceminded samt løsningsorienteret og er god til at strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver. Du er selvkørende og en team-player.

Arbeidsvoorwaarden

Du tilbydes et spændende og udfordrende job i en international virksomhed.

Herudover tilbydes du en dynamisk hverdag i en organisation med et godt og uformelt arbejdsmiljø.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Functie omschrijving

Baggrund og fakta

Hver eneste dag året rundt er der mennesker i hele verden, der har gavn af de løsninger, som KEN HYGIENE SYSTEMS udvikler. I hospitals-, life science- og cateringbranchen står virksomhedens desinficerende maskiner og holder kritisk udstyr rent, så det kan bruges i forbindelse med operationer på hospitaler, laboratorieundersøgelser i medicinalindustrien samt ved håndtering af madvarer på arbejdspladser og i restaurationsbranchen.

Hvad der startede med produktion af industriopvaskemaskiner i starten af 1940’erne har siden udviklet sig til de mest innovative løsninger inden for desinfektion og hygiejne til mange forskellige industrier. Det er ikke kommet af sig selv, men med et stærkt fokus på innovation, kreativitet og en drivkraft til at ville levere banebrydende løsninger på markedet, hvor robotteknologi indgår som en del af løsningerne.

KEN HYGIENE SYSTEMS er gennem 80 år blevet ved med at sætte baren højere, mens man samtidig værner om det nære. Når man bliver en del af KEN-kulturen, møder man en verden, som på den ene side vægter de gamle dyder som ordentlighed og omhu og på den anden side dyrker en fascination af, hvordan nutidens robotteknologiske muligheder kan bidrage til, at virksomhedens løsninger kan forblive blandt de førende i verden.

Organisation

Jobbet refererer til virksomhedens Customer Service Manager og indgår i et team som pt. består af yderligere fire medarbejdere. Der vil være tæt samarbejde med datterselskabet, KEN STORKØKKEN i Århus, da deres produkter serviceres af KEN HYGIENE SYSTEMS.

KEN STORKØKKEN er en af landets førende storkøkkenforhandlere med en omsætning på et trecifret millionbeløb. Virksomheden er totalleverandør af isenkram, maskiner og inventar til storkøkkener, restauranter og kantiner.

I alt har KEN HYGIENE SYSTEM 220 engagerede medarbejdere under samme tag.

KEN STORKØKKEN beskæftiger i alt 100 medarbejdere.

Publicatiedatum

31.05.2023

Publicatie eindigt

22.08.2023

Meer details
Adres
Bøgebjergvej 60, 5672 Broby
Match criteria
Regio
  • Fyn
Branche
  • Landbouw/visserij
Opleidingsniveau
  • Folkeskole
Functiegroep
  • Publishing