At finde et job er en vigtig opgave som millioner af mennesker arbejder på hver dag. Din karriere er en af de mest afgørende ting for, hvordan dit liv kommer til at forme sig. For nogen er det måske endda en af de ting, som er med til at definere, hvem de er. Dit nye job vil blive en stor del af, hvem du er som person, og hvilken livsstil du har.
Dit Curriculum Vitae (CV), spiller en stor rolle i den sammenhæng. Det er det første våben i dit arsenal, når du er på jobjagt, og det skal være så skarpt som muligt. Dit CV er både et udtryk for, og en præsentation af dig selv, et stykke papir, som reflekterer, hvem personen bag alle de evner og erfaringer er. Hvis det er for formelt, så bliver det kedeligt. På den anden side skal det heller ikke blive for kreativt, da der vil være en risiko for, at du ikke bliver taget seriøst.
Vi vil alle gerne anerkendes for, hvem vi er og reklamere med, hvad vi kan. Det er derfor vigtigt, at vores CV består af gode referencer, læsbarhed, og ikke mindst et par formateringstricks, som kan gøre det æstetisk at se på. Ikke desto mindre er der nogle faldgruber, som vi skal være opmærksomme på. Eksempler som bullet points, som er brugt uden grund samt upassende skriftfarve og skrifttype.
Så kære jobsøger: Her er der nogle hjælpsomme tips, du kan bruge, når du overvejer, hvordan du skal formatere dit CV, og sikre dig, at alle dine bedrifter bliver samlet i en smuk samlet pakke.
1. Sørg for der er plads til at man kan trække vejret
Et overpakket CV kan gøre det svært for den rekrutteringsansvarlige at finde de relevante informationer om din baggrund, og vil risikere at få dig til at virke som en amatør. Det afslører ikke kun din mangel på organiseringsevner, men også hvor lidt du har interesseret dig for det overordnede udseende af dit CV.
Hvis du vil gøre et indtryk på din potentielle arbejdsgiver, så skal dit CV være letlæseligt i første omgang. Det betyder, at du skal have et overskueligt layout med massere af hvidt mellemrum, så informationerne er nemme at finde.
Du behøver ikke overbelaste læserens øjne mere end nødvendigt, og du skal i hvert fald ikke tvinge læseren til at sidde og bladre igennem ligegyldig informationer for at finde dine evner og anbefalinger. Det er meget mere sandsynligt, at de vil smide dit resume til side, hvis du sætter dem på for hårdt arbejde. Der er massere af gode eksempler, som vil give dig en idé om, hvordan det faktisk bør se ud.
2. Gør det ”Skimmevenligt”
Bullet points er dit vigtigste værktøj. Lær dem at kende: De kan få dit CV til at se organiseret og præcist ud. Enhver jobsøgende skal huske, at de ikke er den eneste, der søger positionen.
Der er gode chancer for, at din potentielle arbejdsgiver har mange ansøgninger, som de skal gennemgå. De har ikke tid til at læse alle igennem, så de vil tage stakken af ansøgninger og lave en liste over dem, som fanger deres opmærksomhed.
Hvis du vil have, at dit CV skal komme på den liste, så skal det være nemt at skimme. Brug bullet points til at vise dine interesser, til at opremse dine evner, og vær sikker på at alle dine kontaktinformationer er samlet på ét sted. Dit CV skal ikke være som et puslespil for din fremtidige arbejdsgiver. Dit CV er en præsentation af dig selv, og det skal give et godt førstehåndsindtryk i løbet af de første par sekunder.
3. Find en god skrifttype
Brug aldrig Comic Sans. En af de største fejltagelser, som folk begår, når de skriver deres CV er, at de tager sig for store friheder med skrifttypen. En tommelfingerregel, selv for designere, er at holde sig til én skrifttype.
Times New Roman og Arial er nok de mest anvendte, fordi de benyttes som standard indstilling, der kommer med Windows. Hvis CV’et bliver sendt online, så burde der ikke være noget problem med, hvordan det præsenteres, hvis du bruger én af de skrifttyper. Vi anbefaler, at du anvender én af disse standard skrifttyper, selvom det kan virke kedeligt. Det skal være klart, præcist og godkendt af Microsoft.
4. Up to date og relevant
Ingen bliver imponeret over, at du tog biologi i gymnasiet. Dit CV skal været opdateret på en måde, der praler af dine mest nylige bedrifter. Husk at tilføje dem i takt med at de kommer, på den måde glemmer du ikke dine vigtige professionelle bedrifter. Medmindre det er meget relevant for den position, du søger, bør du ikke have bedrifter med, som er mere end 5 år gamle. Vis din potentielle arbejdsgiver, at du forsat performer og, at du har taget dig tid til at opdatere dit CV.
5. Skræddersy dit CV som var det et jakkesæt
Det skal passe perfekt. Forskellige arbejdsgivere leder efter forskellige evner og derfor kan du ikke bruge de samme informationer i dit CV til alle de stillinger, du søger. Specielt hvis du søger inden for forskellige industrier, er dette vigtigt. Læs jobopslaget grundigt og skræddersy dit CV, så du lægger vægt på netop de evner og erfaringer, de søger. Hvis du altså har dem - i modsat fald så undlad at søg jobbet.
Dette er ikke så vigtigt, hvis du søger et deltidsjob som tjener, men ellers bør du være detaljeorienteret her.
6. Et strejf af farve, ikke en regnbue
Et helt sort og hvidt CV er kedeligt, og det er ikke noget, du har lyst til, at din potentielle arbejdsgiver skal tænke om dig. Tilføj en smule farve her og der. Undersøg hvilke farver, der benyttes i den virksomhed, som du søger hos og giv evt. dit CV et udtryk, som matcher deres.
7. Referencer i en digital verden
Få folk skriver breve længere. Mange tidligere bedrifter kan og bliver sikkert delt online. Indsæt links i dit CV for at vise din arbejdsgiver, at du er en anerkendt tekstforfatter, at du har en attraktiv portefølje eller måske et link til din LinkedIn profil. Hvis de ikke er overbevist om dine bedrifter, så er de kun et klik væk.
8. Hold det kort og godt
Det kan være fristende at vise alt, hvad du nogensinde har gjort og forklare det i detaljer. Problemet er, at en arbejdsgiver ikke er interesseret i at læse alle fire sider af dit CV. Faktisk er det sandsynligt, at de ikke vil læse det, hvis det er for langt. De kunne tro, at du ikke kan finde ud af at komprimere information, eller vælge hvilke evner der er vigtigst. Kog det ned og præsenter det på en overskuelig måde.
9. Læs korrektur
Det er ikke altid nok at stole på, at stavekontrollen har fanget alle fejlene i dit CV. Skriver du på engelsk, er der nogle rigtigt effektive værktøjer som f.eks. Grammarly, som kan hjælpe dig med at rette dit CV. Skriver du på dansk, så er det en god ide at få en ven eller et familiemedlem til at gå CV’et efter for fejl, når du selv har læst det igennem et par gange.
10. Navngiv det, hvis du sender det digitalt
De fleste CV’er bliver sendt online i dag, og noget, som der kan virke trivielt, men som er meget vigtigt, er filens navn. En standard løsning er at skrive ”Dit navn + den ansøgte position”. Selvom det er en fin løsning, så er det ikke noget der fremhæver dig. Tilføj et lille tvist, som får dig til at virke mere interessant, men hold det passende og relevant. For eksempel, i stedet for at skrive ”Mads Sørensen Manager”, kunne du skrive ”Mads Sørensen Manager med erfaring”.
Du ved det måske i forvejen, men en potentiel arbejdsgiver har mange CV’er liggende, som personen skal kigge igennem. De har ikke engang et minut til at læse hvert eneste, så du har kun omkring 10 dyrebare sekunder til at understrege dit CV og blive husket. Brug dem vel.