Project Controller

Jobbet

Som Project Controller vil du skulle assistere økonomichefen med selvstændig varetagelse af et bredt udsnit af opgaver.

Derudover får du en rolle i at bidrage til opbygning af rapporteringsstrukturen – med fokus på bedre udnyttelse af Dynamics 365 samt at opnå bedre udnyttelse af Business Intelligence.

Ligeledes bliver du et væsentligt omdrejningspunkt i forbindelse med at sikre at processer, arbejdsgange og rapporteringsstruktur fungerer optimalt samt generelt understøtter Project Controlling.

Du vil i denne sammenhæng få en nøglefunktion med en bred kontaktflade i organisationen.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Håndtering af udenlandske selskaber, herunder opfølgning på projekter.
  • Videreudvikling af optimal rapporteringsstruktur.
  • Sikre at rapportering og bogholderi har høj kvalitet og medvirke til forbedring og effektivisering heraf.

Din profil

Du har erfaring fra en lignende stilling i en international virksomhed – gerne fra en projektorienteret virksomhed.

Uddannet HD-R, Cand.merc. aud. eller lignende samt er en erfaren bruger af Excel. Du behersker engelsk - tysk vil yderligere være en fordel.

Som person er du løsningsorienteret og serviceminded. Du har gennemslagskraft og er god til at kommunikere dit budskab.

Du tilbydes

Du tilbydes en spændende udfordring, i en ung virksomhed med et stort internationalt potentiale. I den forbindelse får du stor indflydelse på strukturen i økonomiafdelingen samt virksomhedens og din egen rolles udvikling.

Virksomheden tilbyder dig herudover frokostordning, personaleforening, frugt, pension samt sundhedsforsikring.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Virksomheden

Baggrund og fakta
Effimat blev grundlagt i 2011. Siden 2013 har Peter Mads Clausen fra Danfoss familien været medejer af Effimat.

Virksomheden er placeret i Odense, og er nu blevet til Danmarks “Robotic Valley” og et hotspot for innovationer inden for automatisering.

Effimat producerer automatisk højhastighedsplukning og fleksible opbevarings-, produktions- og distributionsløsninger. Navnet kommer fra nøgleproduktet, den revolutionære EffiMat®.

Effimats produkter og tilhørende rådgivning er løsningen på mange af lager- og logistikudfordringerne som virksomheder støder på i hverdagen. Alle løsninger er specifikt lavet til den enkelte kunde og derfor unikke.

Effimat er i rivende udvikling og store nye projekter kommer til.

Organisation

Jobbet refererer til virksomhedens økonomichef og indgår i økonomiafdelingen som herudover består af to regnskabsassistenter.

I alt beskæftiger Effimat i øjeblikket omkring 50 medarbejdere og forventer meget mere aktivitet i fremtiden.

Virksomheden er repræsenteret i over 30 lande rundt om i verden. Et netværk af partnere dækker salget, integration og service rundt om i verden.

Opslagsdato

13.10.2022

Yderligere information
Adr
Emil Neckelmanns Vej 15C-D, 5220 Odense SØ
Match kriterier
Region
  • Fyn
Branche
  • Industri / Produktion
  • Øvrige
Uddannelse
  • Bachelor
Jobtype
  • Specialist