Contract Manager - erfaring med IT-udbud

Virksomheden

Baggrund og fakta

SYNLAB Medical Digital Services (SMDS) i Vejle (i løbet af 2021 i Odense) er en afdeling i SYNLAB Group. Virksomheden har gennem de sidste 18 år udviklet og driftet nationale IT-løsninger til Sundhedssektoren. SMDS udvider løbende produkt- og serviceporteføljen til gavn for borgere, patienter og sundhedsprofessionelle i det danske sundhedsvæsen, og er i gang med at udbrede deres produkter, viden og erfaringer i SYNLABs afdelinger i Europa.

SMDS har i dag gode og tætte relationer til sine kunder, og har et stort netværk på alle niveauer blandt alle interessenter, hvilket der hele tiden arbejdes med at bevare og videreudbygge.

SMDS består af dygtige og ansvarsfulde kolleger, der har lang og solid erfaring inden for sundheds-IT området, og er blandt de bedste i branchen. Virksomheden består i dag af mere end 20 medarbejdere med hver sine kompetencer og ansvarsområder. Virksomheden vækster og rekrutterer løbende samt benytter en del eksterne konsulenter.

Organisationen

Organisationen kan beskrives som uformel hvor man hjælper hinanden i dagligdagen, og løser større opgaver i fællesskab på tværs af teams. SMDS er præget af et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og har en samarbejdende arbejdskultur. Omgangstonen er uformel, her er frihed under ansvar og der lægges vægt på, at der er en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Bl.a. tilbydes 6. ferieuge, arbejdstiden er fleksibel og tilrettelægges i vid udstrækning ud fra den enkeltes ønsker og behov.

Stillingen er nyoprettet og refererer til SMDS’ CEO.

Jobbet

For at udvikle organisationens modenhed inden for kontraktstyring og udbudshåndtering søger vi nu en Contract Manager med erfaring indenfor IT-udbud.

Da der er tale om en nyoprettet stilling, får du rig mulighed for at være med til at præge jobbet samt hvordan organisationen fremadrettet arbejder med drift og vedligeholdelse af kontrakter samt udbudsprocesser.

Dine ansvarsområder bliver:

  • Løbende at have overblik over mulige udbud.
  • At sikre SYNLABs SKI-godkendelse samt efterfølgende vedligeholdelse af SKI-aftaler.
  • Projektledelse af kontraktuelle forhold og udbudsprocesser.
  • Løbende at holde dig ajour med hensyn til konkurrencelovgivning, udbudslovgivning m.m.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og behersker engelsk.

Du har erfaring med IT-udbudsprocesser og offentlige kunder - erfaring med sundheds-IT, vil være en klar fordel. Du forstår at styrer udbudsprocesser, og har forudsætninger for at styrer en SKI-godkendelse sikkert i mål. Du er stærk på analyser og har kommerciel forståelse.

Der er tale om en stilling, hvor du som Contract Manager kommer til at bevæge dig i et komplekst krydsfelt mellem tekniske detaljer, organisatorisk forandringsledelse, strategi og politik. Der er derfor vigtigt, at du er struktureret, har overblik samt at du får afsluttet opgaverne bl.a. ved at nedbryde problemstillinger til opgaver, som du og andre kan eksekvere på.

Du tilbydes

Du tilbydes et selvstændigt job, hvor du bliver en del af et kompetent og velfungerende team i en vækstorienteret virksomhed.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via mail@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Opslagsdato

21.04.2021

Yderligere information
Match kriterier
Region
  • Fyn
Branche
  • IT / Teknologi
Uddannelse
  • Kandidat
  • Bachelor
Jobtype
  • Specialist
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Atlas Timber & Hardwood ApS.
Placering
Skako Concrete A/S
Placering
Softpay (Unwire)
Placering
Gibotech
Placering
SteelSeries
Placering
Feline Holidays A/S
Placering