Area Sales Manager

Virksomheden

Baggrund og fakta

Cabinplant er en af verdens førende producenter af kundetilpasset procesudstyr til fødevareindustrien. Cabinplants ekspertise er håndtering, forarbejdning, vejning og pakning af vanskeligt håndterbare produkter til store fødevareproduktioner.

I mere end 50 år har Cabinplant været et privatejet selskab og blev i 2016 overtaget af det amerikanske CTB, Inc. – et Berkshire Hathaway-selskab med 80%.

Cabinplants hovedmål er at udvikle, fremstille og markedsføre innovativt udstyr af høj kvalitet til fødevareindustrien verden over indenfor følgende fem segmenter: Fisk og skaldyr, Frugt og grøntsager, Kød og fjerkræ, Mejeriprodukter samt Convenience Food.

Organisation

Area Sales Manager refererer til salgsdirektøren og indgår i salgsafdelingen som pt. består af 8 sælgere samt 7 i internt salg (salgssupport og salgsadministration).

I alt har Cabinplant ca. 300 medarbejdere fordelt på Danmark og Polen samt datterselskaber i Tyskland, Spanien og USA. Herudover har Cabinplant et salgsnetværk af agenter verden over.

Jobbet

Til at intensivere virksomhedens fokus og salgsindsats, søges nu en Area Sales Manager til projektsalg. Med reference til salgsdirektøren vil du indgå i et team af erfarne kolleger.

Efter en grundig introduktion og overdragelse af eksisterende kunder og agenter, vil du få ansvaret for at sikre vedligeholdelse og udvikling af relationen. Dit primære salgsområde vil formodentligt være Sydeuropa

Som Area Sales Manager er det ligeledes dit ansvar proaktivt at tilføre forretningen nye kunder og agenter.

Som ansvarlig for salg til eksisterende og nye kunder, vil dine primære opgaver være:

  • Gennemførelse af komplicerede, tekniske salgsprocesser – herunder rådgivning og sparring.
  • Udvidelse af agent- og kundeporteføljen.
  • Planlægning og gennemførelse af salgsbesøg sammen med agent.
  • Udarbejdelse af tilbud samt opfølgning.
  • Vedligeholdelse af egen tekniske indsigt samt feedback fra markedet.

Du vil få en stor og varieret kontaktflade, og din hverdag vil være præget af selvstændighed med frihed under ansvar til at organisere din indsats.

I jobbet forventes rejsedage på omkring 80-100 dage årligt.

Din profil

Da du får selvstændigt ansvar for at vedligeholde og udbygge din agent- og kundeportefølje, er det væsentligt, at du har erfaring med, og trives med, teknisk løsningssalg. Vi forestiller os, at du har nogen års erfaring med projektsalg samt en relevant teknisk uddannelse, som gør, at du er en kompetent sparringspartner for kunderne.

Ud over dansk behersker du engelsk i skrift og tale og gerne et andet europæisk sprog.

Som person er du robust og vedholdende med en god humoristisk sans. Du er god til at strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver. Du kan arbejde selvstændigt og har samtidig interesse i at indgå i et team med andre kolleger. Du har en udadvendt og åben personlighed, og en god intuition i forhold til andre mennesker og miljøer, hvorved du formår at skabe relationer og vække tillid.

Du tilbydes

Du tilbydes et selvstændigt og spændende job med mulighed for at tilrettelægge og præge din egen hverdag. Du har derfor rig mulighed for faglig såvel som personlig udvikling.

Kontakt og lokation

Samtaler vil foregå i Kolding.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer via db@matchmaker.dk eller på telefon +45 7554 0000.

Opslagsdato

16.12.2020

Yderligere information
Match kriterier
Region
  • Fyn
Branche
  • Industri / Produktion
Uddannelse
  • Ingen uddannelsesmæssige krav
Jobtype
  • Specialist
  • Konsulent
Disse ledige stillinger kunne måske også være interessante for dig.
Reviso International - Client
Placering
Fujitsu
Placering
Softpay (Unwire)
Placering
MatchMaker A/S
Placering
Smartlift A/S
Placering
Cardlay A/S
Placering
Smartlift A/S
Placering
Softpay (Unwire)
Placering