Hvordan man opgraderer sine evner hjemmefra

By: Saxo Merrild 06-24-2020

Categories:Nyheder,

  

For mange har krisen betydet, at de har påtaget sig opgaver og ansvar, som de ikke har haft før. Du er måske blevet del af et nyt team eller en taskforce, eller du har overtaget nogle arbejdsopgaver fra en nedlagt stilling. Det giver alt sammen god mening, det er jo i tider som disse at vi skal stå sammen - remote - og støtte vores organisationer og hinanden. 

 

På samme tid har den samfundsmæssige udvikling bidraget til, at mange har mere tid til rådighed, og måske reflekterer de over, hvordan tiden kan bruges optimalt.  Det er vigtigt ,at man bliver ved med at udvikle sig både intellektuelt og professionelt, hvis man vil have en god karriere. 

 

Din egen indlæring og udvikling behøver ikke gå på hold 

Hvad end du er blevet bedt om at assistere med opgaver uden for din vanlige arbejdsbeskrivelse, eller du har flere timer at gøre godt med, så er selvlæring og forbedring af dine evner en strategi, som vil give dig en mere målrettet fornemmelse, øge dit selvværd og velvære, samtidig med, at du får nye vigtige færdigheder, som du kan skrive på dit CV. 

 

Det er også værd at huske, at når krisen har lagt sig, så er det de mennesker, som tog skridtet mod at forbedre sine evner, som kommer ud på den anden side - et skridt foran.  

 

10 måder du kan fremme dine evner på hjemmefra 

 

Naturligvis kommer forbedring af dine evner til at ske digitalt, specielt hvis man arbejder hjemmefra. Heldigvis er der mange værktøjer og platforme derude, som du kan vælge mellem.  

 

Her er vores råd til at optimere dine kompetencer hjemmefra: 

 

1. Hør Podcasts 

Du kan finde podcasts om alle emner og de er næsten altid gratis. Derudover er de fantastiske at have kørende i baggrunden, når du er hjemme.  Gængse platforme som Spotify og podcast appen Stitcher har et kæmpe udvalg af gratis podcasts inden for alle områder, som du kan høre, når det passer dig.  

 

2. Læs de bedste Business bøger 

At læse eller lytte til bøger giver dig muligheden for at forbedre dine evner, ligegyldigt hvor du er. Den globale research- og konsulentvirksomhed Gartner har for eksempel lavet denne liste af bøger, som kan hjælpe dig til at blive en bedre leder og mere effektiv i dit job. Harvard Business Review har også for nyligt åbnet for gratis adgang til deres bagkatalog af ressourcer til at lede og arbejde igennem Corona

 

3. Deltag i virtuelle events, konferencer og webinars 

At skifte fra events ”i den virkelige verden” over til den virtuelle verden, er ikke kun en tendens, vi har set under denne krise. Det er en trend og en måde, hvor organisationer og deres ansatte kan komme i kontakt med hinanden og deres kunder på. Platforme, som f.eks. Zoom, tiltrak allerede mange brugere inden Corona, og der kommer stadig flere til. Virksomheder som Hopin, kan understøtte op til 100.000 deltagere samtidigt.  Så at deltage i online events, konferencer og webinarer kan hjælpe dig med at tilpasse en ny læringsstil samt en ny måde at networke på, som er på vej til at blive den ”nye normal” selv efter COVID-19. 

 

4. Tag et online kursus inden for et emne som er relevant for dig. 

På Udemy.com kan du finde over 100.000 online kurser, som dækker områder indenfor business, design, markedsføring, IT, fotografi og personlig udvikling. Kurserne er gennemført af de bedste instruktører fra hele verden. LinkedIn Learning tilbyder en lignende service med en måneds gratis prøvetid. Eller hvorfor ikke blive god til at bruge google Analytics via Googles Analytics Academy? Intelligent dataindsamling og analyse bliver mere og mere vigtigt for at virksomheder kan få succes i de kommende år. Du kunne måske også lade dig friste til at få indblik i, hvordan man skriver kode på Codeacademy, eller bruge Duolingo til at lære et nyt sprog. Der er ingen undskyldning for ikke at tilegne sig ny viden og dermed nye evner eller forbedre dem du har med al den gratis viden, der er til rådighed. 

 

5. Træn din hjerne med en app 

Vi er alle kun mennesker, og derfor bliver vi hele tiden eksponeret for stress og angst. Selv hvis du ikke nødvendigvis læser alle de seneste nyheder, eller bekymrer dig om de værst tænkelige scenarier, så føler du måske et pres fra din arbejdsplads til at gøre mere på mindre tid. Alle er forskellige og reagerer forskelligt på situationer. Prøv en hjernetrænings app, som er designet til at hjælpe dig af med negative følelser, alt imens den gør dig skarpere. Vores anbefaling er apps som ReliefLinkLumosity, eller Happify

 

6. Lær at bruge og mestre nye teknologier 

På samme måde, som kreativitet er påkrævet i “ikke-kreative” stillinger, har selv dem i “ikke-tech” positioner, behov for at have et vist niveau af teknologisk forståelse, i dagens hyper digitale verden. Den nuværende situation har sikkert allerede presset dig til at lære at bruge teknologier til at arbejde remote mm. Så hvorfor ikke bruge din tid på at lære om videokonferencer, digitalt samarbejde og andre platforme, som du måske ikke var bekendt med før Corona? Med en teknologisk udvikling, som går virkelig hurtigt, kan man nemt føle, at man er blevet efterladt, og derfor er det værd at tillære sig nye evner nu, så man er parat til fremtiden. 

 

7. Lær at arbejde produktivt hjemmefra 

Der er både gode og dårlige ting ved at arbejde hjemmefra. Du bliver ikke distraheret af kollegaer, som stopper ved din arbejdsstation for at tale. På den anden side kan der komme pludselige forespørgsler på skype, og uden nogen der kigger dig over skulderen, kan du nemt komme til at spilde meget tid på sociale medier. Heldigvis er der nogle få tiltag du kan gøre, som kan hjælpe dig med at blive mere produktiv hjemmefra. De inkluderer at starte tidligt, strukturerer din dag som om du var på kontoret og få dig en dedikeret arbejdsstation, som er separat fra, hvor du slapper af, og generelt opføre dig, som om du er på kontoret. Brug denne tid til at lære, hvad der gør dig produktiv, når du arbejder hjemmefra. 

 

8. Tilgå enhver træning eller udvikling som din arbejdsgiver tilbyder 

Din arbejdsgiver har måske givet dig muligheden for at dygtiggøre dig i denne krisetid, hvad enten det er internt eller igennem en ekstern udbyder, men du har måske ikke haft tid til at gennemføre det. Medarbejdere som gennemgår træning og udvikling er oftest mere produktive, tjener mere og er generelt mere innovative og tilfredse. Der er også højere sandsynlighed for, at de bliver i organisationen. Træning er derfor virkelig en ”win-win” situation for både arbejdsgiver og arbejdstager, og den kommer dig til gode langt efter isolationstiden.  Så find noget tid i din kalender til at tilgå de ressourcer, som din arbejdsgiver stiller til rådighed online.  

 

9. Hold dig i kontakt med din mentor digitalt 

Ikke blot bør du have en karriere mentor, men du bør også pleje dit forhold til ham eller hende. Dette gælder også, når du ikke har mulighed for at møde dem i egen person. Om du holder kontakten via videokonferencer, ved telefonopringning eller e-mail, så er princippet det samme. Vis respekt og taknemmelighed for din mentor, tal om de tidligere råd, som har hjulpet dig og tal om, hvad I bør fokusere på det næste stykke tid for at holde momentum. 

 

10. Få skabt en rutine for forbedring 

Det er vigtigt at have en form for rutine, specielt i disse tider. Så prøv at inkorporere din egen indlæring og udvikling som en del af rutinen. Prøv at sætte 30 minutter af om dagen til at arbejde fokuseret på din forbedring.  

 

Selvom dette er en udfordrende tid for de fleste, kan vi stadigvæk godt bruge vores tid smart og produktivt ved at forbedre os selv. Dette vil til gengæld sætte dig i den bedst mulige situation til at fremme din karriere i en post-COVID-19-verden.