Sådan har du en succesfuld jobjagt, selv under et lockdown  

By: Saxo Merrild 06-08-2020

Categories:Nyheder,

Der er ingen tvivl om, at det er omskiftelige og udfordrende tider, vi lever i. Men, du tænker nok stadigvæk over din karriere og hvordan dine næste skridt kunne se ud.  

Her er vores tips til jobjagten under lockdown: 

 

1. Hold de essentielle ting klar 

Til at starte med bør du sørge for at dit CV er opdateret. Tag et kig på vores CV-tips her.  

Du kan sikre dig, at du ved, hvad du gerne vil have ud af din næste jobmulighed. Hvilken slags ansvar har du haft i tidligere positioner? Er der nogle områder, som du gerne vil forbedre dig indenfor, og hvilken slags positioner passer bedst med dine evner og styrker? Hvilken størrelse virksomhed passer dig bedst? Hvor vil du gerne være om 5 til 10 år, og hvad skal dit næste job indeholde for at nå de mål?  

At besvare alle disse spørgsmål vil hjælpe dig med at strømline din søgning – og hjælpe dig med at besvare spørgsmål som ’Hvorfor vil du gerne have dette job?’. 

 

2. Bevar et åbent sind 

Den globale situation har påvirket efterspørgslen i jobmarkedet. Mens mange industrier har oplevet en faldende efterspørgsel, har andre set en kæmpe stigning.  Hvis du leder efter en midlertidig position, kan det måske hjælpe dig at vise en ekstra grad af fleksibilitet.  At være åbensindet og påtage dig nye udfordringer, kan betyde at du får erfaring inden for et felt, som du måske ellers ikke vil begive dig ind i. Det kan være, at du finder nye sider og styrker, som du ikke vidste du havde.  

 

Overvej hvilke områder, som du er villig til at gå på kompromis med, og hvilke ting, som er vigtige for dig, og som skal være en integreret del af din arbejdsplads, velvære og karrieremål. Sørg for at du projekterer dette ud til verden, så du ikke misser muligheder, fordi de ikke matcher alle dine kriterier.  

 

3. Hold kontakten med dit netværk, recruiters og virksomheder  

På trods af at mødes “in person” ikke altid er en mulighed for tiden, betyder det ikke, at du ikke kan holde kontakten. Vi anbefaler, at du holder dine kontakter til dit netværk ved lige digitalt. Lad dem vide, at du stadigvæk er aktivt interesseret i jobmuligheder, og at du ikke er gået i stå. Skriv, ring og facetime med dine kontakter. 

 

Sørg for at holde dit digitale CV - ”LinkedIn” - opdateret og kommuniker til omverdenen, at du er ambitiøs, aktiv og på udkig efter muligheder. Man ved aldrig, hvor en jobmulighed kan komme fra. Gør det også klart, at du er i stand til at tage jobsamtaler online.  

 

4. Bliv klar på et virtuelt-interview 

Skulle du komme igennem nåleøjet og få et interview, så er det måske et fjern-interview, som verden ser ud lige nu - over telefonen eller video. Hvis du bliver interviewet via et videolink, så skal du teste at alt teknologien virker inden. Gør dit setup klar til et interview (vær opmærksom på din baggrund). Husk at lave noget research på, hvordan virksomhedskulturen er inden, så du kan tilpasse dit tøjvalg, hvis det er et videokald. 

 

Hvis du er interesseret i mere information om, hvordan du kan forberede dig på et online interview, kan du læse vores blog her. 

 

5. Hvis du får jobbet, så bliver du måske fjern-onboardet 

Du skal ikke lade dette stresse dig. Det kan godt være, at du ikke havde forventet at skulle arbejde hjemmefra, men her er nogle ting, du kan gøre for, at få den bedst mulige start. Lav et dedikeret hjemmearbejds miljø, log på tidligt din første dag, sørg for at du forstår, hvad der er forventet af dig, og lær dine kollegaer at kende ved hjælp af videokald. Hvis du har børn, kan du evt. læse vores tips, til at arbejde hjemmefra med børn i huset her. 

  

6. Pas godt på dig selv 

Jobjagt under en lockdown kan medføre nogle nye udfordringer, så du bør passe godt på dit fysiske og mentale helbred. Du bør holde dig fysisk aktiv og holde god kontakt med din familie og venner, så at du ikke bliver ensom og føler dig alt for isoleret. Prøv at bevare en positiv sindstilstand, da det vil hjælpe med at holde kurs og fart i din jobsøgning.  

 

Sidst, men ikke mindst, kan du skrive dig op i vores database med dine præferencer og dit CV her, så vi kan kontakte dig, hvis der kommer jobmuligheder, som kunne være interessante for dig.