Ultimativ guide til optimering af LinkedIn profil 

By: Saxo Merrild 08-19-2020

Categories:Nyheder,

Sociale medier spiller en stor rolle i rekrutteringsprocessen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Careerbuilder bruger 70% af alle arbejdsgivere sociale medier til at undersøge kandidater i interviewfasen. De undersøger ikke kun kandidaterne, men søger også efter nye medarbejdere online. 

Ifølge rekrutteringsplatformen Jobvite leder 77% af rekrutteringsansvarlige efter nye medarbejdere på LinkedIn. 

Hvad betyder det for jobsøgende? 

Det betyder, at du skal få styr på din LinkedIn profil - gerne med det samme. 

En godt sammensat LinkedIn profil kan give dig noget, som hverken et CV eller en jobansøgning kan. Den giver dig mulighed for at showcase dig selv fra flere sider, så du kan give et billede af dig selv som person, i stedet for kun en samling af datoer og buzzwords. 

Denne LinkedInprofil-guide vil give dig den rette information til at få lavet den perfekte LinkedIn profil. På den måde har du mulighed for at gøre et godt førstehåndsindtryk på den rekrutteringsansvarlige og potentielle arbejdsgivere – alt imens du opbygger dit personlige brand og udvider dit professionelle netværk generelt. 

  

Sæt din LinkedIn profil op så du opnår de bedste resultater: 

Hvis du ikke er aktiv på LinkedIn (eller hvis du bare ikke har optimeret, udvidet eller opdateret din profil i noget tid... eller nogensinde!), kan det være svært at vide, hvor man skal starte, hvis du vil transformere din normale profil til en ”muligheds-magnet”.  

Denne guide vil tage dig igennem nøgleelementerne af en effektiv LinkedIn profil og de bedste måder at blive opdaget og fundet på.   

En ting du skal have for øje er: Detaljerne er vigtige. Det er vigtigt at holde øje med de små ting såsom stavning og grammatik. Jeg har set gode profiler blive undermineret af stavefejl og andre småfejl. 

  

Del 1. 

Din grundlæggende LinkedIn profil   

Note – for at ændre disse punkter på din LinkedIn profil, kan du trykke på Rediger profile og ”rediger ikonet” for den enkelte sektion.   

Hvad ligger der i et navn? 

Når det kommer til dit navn, er det bedst at holde det simpelt. Det gør det nemlig nemmere for potentielle arbejdsgivere at finde din profil. 

Modstå fristelsen til at inkludere ting som ”badass spil udvikler” eller ”talknusende revisor”. Hold dig til for og efternavn.  

Af SEO grunde kan du sætte fokus på dine evner og erfaringer i ”om” sektionen af din profil. 

 

Succesfuld design af Overskrift 

Din overskrift er en af de vigtigste dele af din LinkedIn profil. Ikke blot er det er godt sted at inkludere karriere-orienterede nøgleord, men det dukker også op vigtige steder på LinkedIn, såsom: 

·      Søge resultater 

·      Invitationer 

·      Oversigt over ansatte 

·      Virksomheds sider 

·      Beskeder 

  

Det er stedet, hvor du kan bruge nogle superlativer og være kreativ med sproget, så du kan tiltrække dig opmærksomhed. Du bør holde det professionelt, men det er en vigtig mulighed for at gøre din profil mere mindeværdig.   

I sin grundessens er LinkedIn bare endnu en søgemaskine. Hvad du end vælger, der skal stå i din overskrift, så sørg for, at det er noget der kan søges efter. Noget som vil hjælpe dem som leder efter de services du yder eller en person med dine evner med at finde dig.   

Her er et godt eksempel på en god overskrift, som vi fandt på LinkedIn:   

John Dove 

Tiltroet adviser – executive recruiting, marketing og strategy consulting, taler, forfatter, en mand med en mission. 

  

Tip: Har du vundet nogle professionelle priser? - Det skader ikke at tilføje Prisvindende XtitelX eller noget lignende, så længe at du kan verificere, at du har vundet en pris indenfor din branche. 

  

Det rette billede er tusinde ord værd 

Dit billede er en visuel repræsentation af hvem du er i verden på LinkedIn. Lad være med at bruge et grumset, 10 år gammelt ferie billede. Det bedste du kan gøre, er, at bruge et professionelt headshot. Afhængigt af din profession og den målgruppe, du prøver at positionere dig over for, kan du også vælge at bruge et mere tilgængeligt og afslappet billede (men stadigvæk professionelt).  

Ifølge Business Insider husker folk ansigter bedre end navne. Det er derfor, det er godt at bruge et headshot frem for et fuldfigurs billede. Et professionelt billede hjælper også med at verificere, at du er den, du siger du er. Det bygger troværdighed og tillid hos de rekrutteringsansvarlige. 

URL tilpasning 

Oppe under dit profilbillede, lige under værktøjslinjen, er der en snap med titlen, ”Rediger din offentlige profil og URL.” 

 LinkedIn rediger 

Hvis du klikker her, bliver du taget til en side hvor du kan ændre i din URL. 

At skræddersy din URL gør det nemmere for folk at finde dig ved at søge på dit navn. Ellers skal de bladre igennem hundredevis af LinkedIn brugere, som har det samme eller lignende navn som dig. 

De fleste brugere har en eller anden kombination af navne og adskillige tal som deres URL. Du skal prøve at se, om du kan reducere den til kun dit for og efternavn, hvis det er muligt. Hvis den ideelle URL allerede er taget, så prøv at se om du kan finde en kombination af dine initialer og efternavn, som er til at huske, tilføj dit mellemnavn, eller prøv på anden måde at være kreativ, så folk nemt kan finde dig. 

Hvorfor er dette vigtigt?   

Foruden at det gør dig nem at finde for folk som leder efter dig, så giver det dig også muligheden for at skabe kontinuitet mellem dine forskellige sociale medie profiler såsom Facebook, Twitter, Pinterest og endda din blog. Det er alle steder, en potentiel arbejdsgiver kunne finde på at besøge i forsøget på at vide mere om dig. 

Gør din ”Om” til det sted der fanger blikket i din profil 

Ligesom opsummeringen i et CV, er ”Om” sektionen på din LinkedIn profil det, som virkelig giver brugere som dig muligheden for at skinne igennem. Det er her, du kan differentiere dig selv fra alle de andre computer programmører, bogholdere, marketingsfolk og andre professionelle i jobmarkedet i dag. 

  

LInkedIn om 

  

Du skal prøve at se, om du kan sætte fokus på dine største styrker og mest imponerende resultater med 4 linjer eller mindre.   

Tænk på det som om det var dit elevator-pitch: Dan et snap-shot af din professionelle ”greatest hits” og sæt dem nøje sammen. 

Du skal prøve at undgå overordnet generisk sprog som, ”erfaren indenfor markedsføring.” 

I stedet kunne du skrive: ”øgede ROI fra vores kampagner med 15%.” 

Giv hårde, kvantificerbare beviser for dine evner og erfaringer, når det er muligt. 

  

LinkedIn tillader også, at man kan lægge videoer, links, billeder og dokumenter i den her sektion, så rekrutteringsansvarlige kan se noget af dit bedste arbejde nemt og hurtigt. Brug det!   

Genopfrisk og tilse din ”om” sektion ofte. Du skal stræbe efter, at din information altid er up to date og relevant. 

Tip: du kan bruge din LinkedIn profil som en portefølje, såvel som et digitalt CV ved at drage fuld fordel af mulighederne for at uploade billeder, videoer, links og dokumenter. Photo journalister vil måske inkludere deres ynglings billeder, bagere kan smide billeder af bryllupskager og cupcakes, som de har vundet priser for. 

Fyld ikke denne sektion med kedelige detaljer. Bring den til live med ægte beviser på dine bidrag. Du kan bruge de følgende værktøjer til at gøre netop det: 

·      Video 

·      Billeder 

·      Lyd 

·      Præsentationer 

·      Slide shows 

·      Dokumenter 

·      Og mere   

Værdien af dine erfaringer, evner og ekspertise er større end summen af de enkelte dele 

Modstå fristelsen til at copy-paste dit CV ind i “erfarings delen” af din LinkedIn profil. Prøv at bruge dine ord i denne sektion til at male et fuldt portræt af dine evner og talenter. 

Denne sektion er mere end bare en beskrivelse af dine tidligere jobs. Sørg for at denne sektion af din profil er nemt læselig, så den kan skimmes hurtigt og alligevel give et godt billede af dig. Sørg for at sætte fokus på dine bedrifter, talenter og anerkendelser på en overbevisende måde.   

LinkedIn tillader også, at du kan bringe alt dette til live ved brug af billeder, videoer, anbefalinger og andre ”ekstra” ting og sager. 

  

Del 2: Dine LinkedIn forbindelser 

Det næste og vigtige aspekt af din LinkedIn profil er at forbinde med folk, som du kender og med folk, som du gerne vil kende. 

LinkedIn forbindelser – hvordan du øger dit netværk? 

Det er ikke kun dine first-level connections, som er vigtige. Det er de også de yderligere connections, du kan få via de mennesker, du allerede connecter med og som (forhåbentligt) syntes, at du er interessant. 

Dine primære kontakter kan introducere dig til folk, som de kender – til folk og muligheder i din branche og til mennesker rundt i verden.   

Der er potentielle arbejdsgivere, som også ser på dit netværk for at verificere, at du kan, hvad du siger, du kan. 

Ekstra tip: Den rekrutteringsansvarliges perspektiv 

                                 

Her deler vi vores tanker om, hvad der fanger den rekrutteringsansvarliges opmærksomhed, når han/hun søger efter talent på LinkedIn.  

  

De positive: 

1.     Nøgleord som er relateret til jobbet. (Specielt software navne (f.eks. Excel, JavaScript mm.) gør det nemmere at finde den rigtige profil til positionen) 

2.     Målbare bedrifter. (Kroner/øre og/eller andre hårde tal)  

3.     Fuldstændige profiler. (Fyld så mange detaljer på som muligt under uddannelse og tidligere jobs)  

4.     Velskrevet tekst

5.     Mange forbindelser – specielt hvis der er fælles forbindelser 

6.     Gode anbefalinger fra ledere og chefer

7.     Nøgle bedrifter som får dig til at stå frem 

  

De negative:

1.     Fjollede billeder. (Dig der poser i en tanktop ved siden af Mickey Mouse) 

2.     Mærkelige job beskrivelser. (Bestyrelsesformand hos Chokoladefabrikken, CEO hos familien Klausen) 

3.     Mangler vigtige informationer   

4.     Få forbindelser 

5.     Anbefalinger kun fra meget ”grønne” forbindelser 

  

LinkedIn grupper 

Tro det eller ej: Grupper er en af de vigtigste ting på LinkedIn i disse dage. Mange rekrutteringsansvarlige går ofte igennem branche-relaterede grupper i søgen efter talent.   

Det er dog ikke nok blot at være medlem af grupperne. Det får dig ikke til at stå ud fra mængden. Du bliver nødt til at være en aktiv deltager i disse grupper, hvis du vil stå frem som en leder i din branche. Aktivt engagement i grupper hjælper dig med at skabe nye first-level forbindelser, hvilket så eksponerer dig til folk, som leder efter kandidater med dine evner.    

Endnu en fordel ved at være aktiv i grupper er, at nogle folk i disse grupper måske leder efter nogen som dig som medarbejder, kollega eller samarbejdspartner på et projekt, hvilket vil eksponere dig endnu mere. 

  

Start din egen gruppe 

Selvom deltagelse i grupper er en god måde at nå ud til flere og få nye forbindelser i din branche eller relaterede brancher, så bringer det at starte din egen gruppe i højere grad den målrettede eksponering, som du leder efter.   

Vi anbefaler i høj grad, at du starter din egen gruppe, da det er et af de mest effektive værktøjer til at stedfæste dit personlige brand i branchen eller som en stærk kandidat indenfor din branche.  

Lad være med at starte en generel gruppe for din virksomhed eller branche. Find en specifik del af din branche og etabler dig selv, som den ansatte som virksomheder leder efter. Præsenter dig selv som ekspert inden for et afgrænset område - en niche.  

 

Fordelene ved at starte din egen gruppe er mange og inkluderer de følgende – og flere. 

·      Etabler dig som en ”industry leader” 

·      Vis dine lederskabs evner 

·      Viser virksomheder, at du ved hvad du taler om 

·      Det giver dig en fordel over konkurrenterne til det samme job, som har en mindre LinkedIn tilstedeværelse end dig 

·      Det skaber en personlig mail liste til dig 

·      Det giver dig forbindelser, som du ellers ikke vil have fået 

·      Det gør dig attraktiv for arbejdsgivere, som er interesseret i din viden (eller i at sikre at deres konkurrenter ikke får adgang til den) 

  

Når du har fået de elementære ting på plads ift. grupper, gruppe deltagelse og gruppe lederskab, så er det tid til at rykke videre til noget, mange LinkedIn brugere bakser med ift. at oparbejdede deres LinkedIn tilstedeværelse – anbefalinger og støtte. 

Anbefalinger og Påtegninger 

Både anbefalinger og Påtegninger kan være med til at styrke din LinkedIn tilstedeværelse ved at vise, at du har validering af dine erfaringer og styrker fra en tredjepart. Dette er en anden måde hvorpå at en LinkedIn profil kan tilbyde meget mere, end et CV kan. 

 1.     LinkedIn Påtegninger 

LinkedIn tillader dig at anbefale hinandens specifikke evner. Påtegninger er anderledes fra anbefalinger, og er generelt ikke ligeså imponerende fordi brugere bare skal klikke på en check Box for at give dem. 

Det er nemmere at give en påtegning, derfor er det ikke det samme som at tage sig tid til at skrive sin anbefaling i detaljer (se anbefalinger forneden). Anerkendelser er et vidnesbyrd om dine evner indenfor et bestemt felt, og er vigtigt på din LinkedIn profil - specielt hvis du er jobsøgende. 

Påtegninger ser sådan ud på din Profil: 

 

 Komptencer 

Læg her mærke til at kun dine 3 top anbefalinger bliver vist på et givent tidspunkt. 

Du kan tilføje nye muligheder for evner, der bliver påtegnet, ved at klikke på ”tilføj en ny evne” til højre for listen af dine evner. 

I det vindue som åbner, kan du ikke blot tilføje flere evner, men også vælge hvilke af evnerne du vil have skal blive vist i dine top 3. 

De andre evner du har oprettet ud over dine top 3 kan stadigvæk ses. Du skal bare trykke på ”vis mere” for at se hele listen.  

Husk dog at det kun er de første 3 som vil blive vist på din profil. Du bør derfor sikre dig, at det er dine bedste, mest relevante og mest påtegnede evner, man først kan se.  

2.     LinkedIn anbefalinger 

På den anden side har vi en skrevet udtalelse fra en af dine LinkedIn forbindelser. En positiv anbefaling vil tilføje en del mere troværdighed end en påtegning, fordi den kræver at nogen har brugt tid på at give en detaljeret udtalelse om dine styrker og bedrifter – med deres navn på.   

Anbefalinger fra tidligere manager og højtstillede kollegaer eller kunder og klienter har en tendens til at veje tungest hos de fleste rekrutteringsansvarlige og arbejdsgivere. Enhver positiv anbefaling kan dog tilføje dybde og troværdighed til din profil.  

Du beder om anbefalinger på LinkedIn på samme måde som du gør i virkeligheden – personligt og med respekt. Start med de mennesker du kender og som værdsætter dig i det virkelige liv, og arbejd dig så udad for at komme i kontakt med fans fra din fortid. Skriv en anbefaling til en du kender, hvor der er en god chance for, at vedkommende vil give dig en anbefaling igen. (Givet at hun/han kender dig godt nok og har en positiv opfattelse af dig.) 

LinkedIn fejl. Undgå nogle af dem ved at huske disse punkter. 

Der bliver dagligt lavet fejl, når folk opretter deres LinkedIn profiler. Disse 3 fejl er de største, og kan sabotere dig, når du prøver at opnå de bedst mulige resultater med din LinkedIn profil.   

1.     Du får ikke indstillet dine privatlivs indstillinger. 

I en jobsøgnings situation vil du gerne have, at verden kan finde dig. Rekrutteringsansvarlige med åbne positioner søger aktivt efter kandidater, hvorfor du skal at være synlig for dem, for at kunne tiltrække dig opmærksomhed. 

Lav ikke den fejl, at du sætter dine privatlivsindstillinger sådan, at dine forbindelser ikke kan finde og se din profil. Gør den bredt tilgængelig sådan, at du får mere ud af din jobsøgnings indsats. 

Du kan redigere i dine privatlivsindstillinger i det samme område, som du indstiller din URL, til højre under værktøjslinjen.   

Det ser sådan ud: 

 LinkedIn indstillinger 

  

2.     Usammenhængende eller sjældne opdateringer. 

Hvis du aktivt søger efter nye jobs, så skal du aktivt opdatere din LinkedIn profil.   

Folk har travlt og det hjælper at genopfriske deres hukommelse omkring dig og hvor fantastisk du er. Del en artikel, tilføj noget til din portefølje, opdater din beskrivelse.    

Selvom du ikke behøver at opdatere din profil hver time, så bør du dele status opdateringer, og du bør gøre det ofte. 

3.     Du negligerer de personlige forbindelses anmodninger.  

Brug ikke bare LinkedIns standard besked når du prøver at skabe nye forbindelser. På trods af at jeg er sikker på, at du er en mindeværdig person, så har folk ofte brug for en smule tilskyndelse for at huske, hvordan de kender dig. 

Dette passer specielt, hvis du kun har mødt personen kortvarigt eller det er noget tid siden i sidst har været i kontakt. 

Brug nogle få minutter på at skrive en personlig besked med til din anmodning. Mind kort personen om hvordan i kender hinanden og giv udtryk for din interesse i at holde kontakten. 

 

For at opsummere      

Din LinkedIn strategi kan støtte eller modarbejde din jobsøgnings indsats. Hvis du bruger disse tips fra denne LinkedIn profil guide, så vil du selv se, hvordan det bringer ikke blot en ”wow-factor” til din profil, men også hvordan din profil vil hjælpe rekrutteringsansvarlige med at finde dig – og hvad vigtigere er: Blive imponeret.