Sekretariatsleder

Fulfilled

Jobbet

Nøgleansvarsområder

Du får ansvar for at lede konsulenterne og organisationen som et hele samtidig med, at du skal videreudvikle Bam-bus fagligt og organisatorisk. Dertil kommer, at du skal sikre servicering af bestyrelse og styregruppe samt varetage udvalgsbetjening. Bam-bus samarbejder med BFA Bygge og Anlæg samt andre relevante institutioner, og du skal være med til at sørge for at samarbejdet fungerer godt.

Succeskriterier/ nøglemål

Der foreligger en Mål- og Rammeplan for 2020-2025 og et vigtigt succeskriterie er, at få den implementeret med relevante justeringer. Du skal drive og lede evalueringsproces samt formulere nye mål- og rammeplaner samtidig med at processer og koncepter bliver beskrevet tydligt og eksekverbart, så der skabes gennemsigtighed i leverancer. Det er desuden vigtigt, at den enkelte konsulent ved, hvornår han/hun er en succes og hvornår Bam-bus som helhed er en succes. Samtidig skal du lede opad og afklare rammer ift. Styregruppe og Bestyrelse.

Din profil

Kritisk erfaring

  • Erfaring med at skabe resultater i en politisk styret organisation
  • Ledelseserfaring – herunder personaleledelse og evt. distanceledelse
  • Viden om byggebranchens aktører og kultur, byggebranchens arbejdsmiljø og byggeriets processer
  • Baggrund fra en arbejdsmiljøprofessionel virksomhed/organisation

Job-/ virksomhedsspecifikke færdigheder

Foruden den beskrevne erfaring, skal du have politisk tæft og gode kommunikative kompetencer herunder erfaring med sagsfremstilling. Evnen til kreativ formidling bredt til branchen bl.a. via sociale medier er også vigtig.

Vi forestiller os, at du er praktisk orienteret – operativt indstillet og har fokus på ”at få tingene gjort!”. Sekretariatet er en lille og effektiv organisation, hvor alle løfter i flok. Du arbejder sandsynligvis meget systematisk og struktureret, så der er ”styr på tingene” samtidig med, at du demonstrerer gode samarbejdsevner gennem en lyttende, motiverende og anerkendende ledelsesstil.

Som type trives du med at få processerne til at fungere og du prioriterer organisationens og medarbejdernes succes højt.

Om virksomheden

Parterne bag Bam-bus

Bam-bus er hverken en kontrolmyndighed eller kommerciel arbejdsmiljørådgiver, men organisationernes egen formidlingsvirksomhed om arbejdsmiljø. Vi er etableret i 2008 af Dansk Byggeri, Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og Dansk Metal som led i overenskomsten mellem disse organisationer og er finansieret af en særlig pulje i Byggeriets Udviklingsfond om samarbejde og arbejdsmiljø. Det koster derfor ikke virksomhederne ekstra at benytte Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Efterfølgende er også Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening, Dansk Håndværk, Kooperationen, Glarmesterlauget og Bygherreforeningen i Danmark indtrådt i Byggeriets Arbejdsmiljøbus.

Organisationen

Organisationen ledes af en bestyrelse bestående af fire medlemmer (to fra 3F Byggegruppe og to fra DI Byggeri hvoraf de to udgør Bam-bus formandskab. Der er også en styregruppe, og stillingen refererer således både til styregruppen og bestyrelsen

Kontakt og lokation

Rekrutteringen varetages af MatchMaker A/S. Du er velkommen til at kontakte Henrik Christensen på tlf. 2026 2387 for yderligere information.

Virksomheden vil ikke blive oplyst om din ansøgning uden dit samtykke.

Sekretariatsleder til Bam-bus

Vil du være med til at formidle og fremme god arbejdsmiljøpraksis til danske byggepladser og til byggevirksomheder og deres ansatte?

Byggeriets Arbejdsmiljøbus, også kaldet Bam-bus, er en mobil konsulenttjeneste, der skal formidle god arbejdsmiljøpraksis til byggepladser og til byggevirksomhederne samt deres ansatte. Vi har til opgave at forbedre den forebyggende arbejdsmiljøindsats og samarbejdet om arbejdsmiljø ved at besøge byggepladser og byggevirksomheder.

Vi søger nu en ildsjæl, der vil være vores nye Sekretariatsleder og varetage den daglige ledelse af sekretariatet med tre administrative medarbejdere og 13 dygtige konsulenter rund om i landet.

Opslagsdato

15.03.2022

Yderligere information
Adr
Bygmestervej 5, 2. Sal, 2400 København NV
Match kriterier
Region
  • Region Hovedstaden
Branche
  • Øvrige
Uddannelse
  • Bachelor
  • Kandidat
Jobtype
  • Leder